Kategorier
ufoer i nutiden (1900-2015)

Nutidens ufo beretninger 1900-2015

Do-you-believe-ufo-and-aliens-21751692-1024-768Observationer af uidentificerede flyvende objekter, blev mere og mere mystiske i det 19-21. århundrede, og mange rapporter indenfor de sidste 60 år blev afsløret som fup og fiduser, men trods dette, kom interessen for ufoer/rumvæsener igen sådan seriøst efter Orson Welles radiospil fra 1938, der satte mange uvidende borgere i panik over at have slet over på hvad de troede var direkte nyheder om en Mars-invasion der var i fuld gang, men som viste sig at bunde i ubegrundet frygt, da det kun var et radiospil, temmelig godt spillet af skuespillerne i studiet. Senere efter Kenneth Arnold og Roswell-episoden i 1947, tog sci-fi genren med rumvæsener over i filmindustrien, og på tegneserier, og stopfodrede amerikanerne med den ene grusomme ufo-film efter den anden – men det virkede! Herefter begyndte rapporterne at strømme ind om nærkontakter med rumvæsener og rumskibe, og meget andet som du vil kunne læse herunder.

20. århundrede

bournbrook 1901
Bornbrook, England, 1901

1901England
Et af de tidligste rapporter fra de første dage i før-klunketiden (ell. Victoriatiden). Vidnet var en 10-årig knægt fra Bournbrook, der valgte at være anonym da han fortalte sin historie. Da han var på vej hjem på en varm sommerdag, observerede han et sært objekt der stod på græsset ved stien han gik på nær sit hjem. Objektet var omkring 4 meter højt og 6 meter langt, ingen vinduer, kun en synlig dør og en “kanap”. To små væsener kom ud af døren, og den ene nærmede sig vidnet, og gav et stoppende håndsignal, så drengen ikke skulle komme for nær. De begge var menneskelignende, og var klædt i grønne militærlignende uniformer, nybarberede og omkring 30-40 år af alder. Begge bar en har der dækkede deres ører, der havde trådlignende fremspring på hver side. De gik tilbage til fartøjet og vidnet fortæller at der kom et stort blink og en elektrisk lysbue omkransede hele objektet, der derefter forsvandt med et pulserende rødt lys over taget. Naboerne bekræftede at de hørte støjen fra fartøjet da det lettede. Drengen havde aldrig sat objektet i forbindelse med ufo-fænomenet, og prøvede tit efterfølgende at opklare hvad det var han var vidne til. Han tegnede ovenstående skitse i et nyt interview i 1950’erne. Han var stadig overbevist om, at oplevelsen ikke havde noget med rumvæsener at gøre. (Flying Saucer Review. Vol 25 No. 4)

10. maj, 1902England
Oberst Marwick rapporterede adskillige “farverige objekter som små sole eller legetøjsballoner” set på himlen i Devon.

1902Sydafrika
På en ukendt dato kunne nogle høje brag høres på himlen over Boshof. Muligvis meteoritter eller lignende himmellegemer.

28. Oktober, 1902 – Guineabugten.
Tre besætningsmedlemmer, inklusivt anden-officer A.H. Rayner ombord Fort Salisbury, så et 200 meter mørkt objekt med lys i kl. 03:05 om morgenen, synke langsomt ned i Guineabugten.

9. august, 1903Frankrig
Kl. 23. i Argenteul,M. Desmoulins og fire andre et rødt objekt svæve over 6 km. på 20 minutter. Da de så nærmere på objektet igennem en kikkert, kunne de se det ikke lignede en ballon.

1903Kansas, USA.
Et 2 meter højt rumvæsen med langt hår, horn og store udstående øjne blev jaget væk af kulminearbejdere, i byen Iola, da de så den.

17. marts, 1903 – Indiana, USA.
En familie i byen Helmer, observerede tidligt på aftenen et lysende cigarformet objekt svæve over trætoppene. Den havde to rækker af vinduer. Da et vidne nærmede sig for at se objektet tættere på, fløj det hurtigt afsted i en zig-zag manøvre.

1904Indiana, USA.
Tom Darby spottede sammen med sin mor, to blå-hvide objekter omkring 400 meter borte, fra et sted 3 km. nord for Rolling Prairie. Objekterne svævede 2-3 meter over jorden, i retningen mod en lade, indtil de ikke kunne se den mere pga. en bakke der kom imellem.

28. februar, 1904Californien, USA
Nærkontakt af første grad fandt sted 483 km vest-sydvest ud for San Franciscos kyst. Samtidig var det en af de første observationer af uidentificerede flyvende objekter der fløj i formationer, der blev rapporteret af tre besætningsmedlemmer af USS Supply kl. 06:10 lokal tid. De tre “forbløffende meteorer“, der fløj i en såkaldt trappetrin-formation, fløj i retningen mod skibet. Da de kom nærmere skibet med et brøl, steg de op over skyerne og videre op i rummet, stadig i samme formation. Det forreste objekt beskrives til at være ægformet, og størrelsen “som 6 sole“. De to andre var mindre og lod til at være kuglerunde. De var synlige i over to minutter. (meteorer flyver ikke i trappetrin-formation, skifter ikke kurs eller er synlige i over to minutter!?). En lignende observation blev rapporteret (men ikke set) af den kommende øverstkommanderende Lt. Frank H. Schofield ud fra Koreas kyst (dato ukendt). Læs mere her.

2. april, 1905Frankrig.
Første observation af et oval rødfarvet objekt der hang på himlen over Cherbourg indtil 11. april. Det var hverken planeten Venus, eller rapporteret fra andre byer. Den 9. april blev et lignende objekt observeret i adskillige minutter over Tunis, Nordafrika. Nogle beskrivelser, fortæller at objektet kunne være en britisk torpedo-ubåd, der eksperimenterede med signallys, der var bundet til en ballon.

2. april, 1905 – Californien, USA.
J.A. Jackson opdagede ved 13:30 tiden et stærkt, klart lys komme imod ham på himlen over byen Silsbee. Lysene blev også spottet af postmesteren i byen Imperial tæt på. Da lysene nærmede sig ham, kunne Jackson skimte formen der lignede et luftskib (selvom den ikke havde gasballon), med adskillige lys og flappende vinger.

02-11. april, 1905 – Frankrig og Afrika
Fra den 2-11. april kunne et ovalt rødligt objekt ses hængende på himlen over Cherbourg, Frankrig. Det var ikke planeten Venus, og blev ikke rapporteret set i andre byer. Et lignende objekt blev set på himlen over Tunis i Nordafrika den 9. april. Nogle beskrev objektet i Frankrig til at være en torpedobåd der eksperimenterede med signallyset, der hang på en redningsballon.

2, september, 1905Wales, England.
Flere vidner i byen Llangollen, så et mørkt objekt på himlen, som de kunne se gennem en kikkert, og kunne beskrive, at den havde korte vinger og ben og bevægede sig “henkastet skrånende sidelæns“. Vidnerne sagde, at objektet mindede dem om “en kæmpe flyvende bevinget gris, med svømmefødder“.

Charles Fort. Foto: nndb.com

1906New York, USA.
Charles Fort (1874-1932) begynder at skrive om uforklarlige hændelser han læser i nyhedsaviserne. Mange af disse, er mystiske flyvende luftfartøjer. Hans arbejde fortsætter med at inspirere beundrere, der henviser til sig selv som ‘Forteans’, og har påvirket nogle aspekter af science fiction.

1906Nordatlanterhavet.
På skibet St. Andrew, der befandt sig nordøst fra Newfoundland, fortæller et vidne: “Jeg så tre meteorer falde i vandet en efter en omkring 8 km foran foran skibet. Selvom det var dagslys, efterlod de en rød stribe fra zenit til horisonten. Derefter så jeg et stort meteor fra portsiden falde zig-zag ca. 1,7 km i sydlig retning. Vi kunne tydeligt høre plasket fra vandet da den ramte. Meteoritten må have vejet adskillige tons, og lod til at være 3-4,5 meter i diameter. Den var tallerkenformet, hvilket nok var skyld i den underlige bevægelse. Da den ramte vandet, kom der en bølge og damp på mindst 12 meters højde. Hvis det havde været aften, havde meteoritten oplyst havet  på 80 eller 90 km.”

1906England.
Mr. George Fowler og to venner så to sære silhuetter på en sti i nærheden af hvor de gik mellem Great Navy Pit og Woodville. Fowler råbte til dem og gik nærmere, men pludselig steg de to silhuetter til vejrs og “forsvandt” over træerne, og fik vidnerne til at gå i panik.

3. juli, 1907Vermont, USA.
En historie blev udgivet i The Burlington Free Press, om en torpedo-formet ufo der eksploderede over Burlington, og og forsvandt på himlen. Objektet, der af et af vidnerne blev beskrevet som torpedo-formet, ca. 1,8 meter lang,  og ca. 20 cm i diameter, og havde en brændt kobber-overflade, hvor der kom flammer ud fra bestemte steder fra skroget. Objektet blev set af biskop John S. Michaud, tidligere guvernør Alexander Woodbury (findes ikke – men se her), A.A. Bury og andre. Ingen forklaring blev givet for begivenheden.

1908Bulgarien.
En meget lysende sfære fløj langsomt ovenover et firkantet objekt i Sofia (muligvis et vejreksperiment/fotografering af en art, vejrballon). Læs mere her.

1. februar, 1908Washington, USA
I nærheden af Tacoma, mellem kl. 19 og 21 og den følgende aften blev et rødligt cigarformet objekt “to eller tre gange så lys som Jupiter” spottet over Kent; den samme uge blev farvede lyd og en raket set “højt oppe”. Nogle aviser foreslog at det var japanske spionanordninger.

Juni og Juli, 1908 Danmark.
Mange rapporter om observationer af et “luftskib” – “et objekt med lys og vinger” – blev foretaget i Danmark. Nogle mente det var britiske krigsskibe, man vidste var blevet sendt på øvelse i Nordsøen på dette tidspunkt.

tunguska
Energien fra Tunguska eksplosionen væltede omkring 80 millioner træer…

30. Juni, 1908 –Tunguska, Sibirien.
Tunguska-eksplosionen er et kendt og dramatisk nedslag, der skete om morgenen i Sibirien. Ufo-interesserede mente, at det kunne have været et rumskib der var eksploderet i atmosfæren, der var også tale om, at et rumskib kunne have skudt en asteroide i stykker og reddede os fra en katastrofe. Men den helt almindelige forklaring menes at være fastslået til et meteor eller komet, der eksploderede så det kunne høres 1000 km væk, og det kunne også ses i Danmark og flere andre steder så man lysfænomenet.

1908Delaware, USA.
En tyk selvlysende sky magnetiserede alt på det engelske skib SS Mohican, der befandt sig ved Delawares kyst. Skibet var på vej til Philadelphia, USA, mens det blev omringet af den tykke sky, der gjorde alt magnetisk ombord. Kompasset drejede rundt som en propel. Da sømændene prøvede at flytte nogle kæder på broen, var det umuligt fordi de var som klistret til metalgulvet. Pludselig lettede skyen og blev set et stykke tid efter over havet. Et objekt blev observeret med elektromagnetiske effekter som følge. En “lyskugle” blev spottet af mere end to vidner ombord (Urghart/Urquhart). Læs mere her.

Oktober, 1908Nordsøen.
I 1909 fortalte skipper J.H. Stockman, hvordan han tilbage i oktober i Nordsøen ca. 50-65 km ud for Lowestoft så “en stor stjerne stige op af vandet”, og kom hen imod hans skib. Efter han råbte til en af hans besætningsmedlemmer, besluttede Stockman at sende et signal til “luftskibet” med en rød flare, og til hans store overraskelse blev det hurtigt besvaret af en rød flare over skibet. Han skød derefter en hvid flare, som igen hurtigt blev besvaret med en blå flare. “Luftskibet” så ud til at være “pølseformet”, og havde et enkelt lys. Efter et stykke tid forsvandt den i havet.

1909England.
Mystiske luftskibe blev næsten mest set om aftenen på himlen mange steder over landet. De fleste observationer beskrev luftfartøjet som aflangt og udstyret med store søgelys. Fartøjerne var i stand til at svæve afsted med stor fart. Der var en livlig debat mellem teorierne om disse observationer var hallucinationer, drengestreger, eller tyske spioner i luftskibe.

23. marts, 1909Cambridgeshire, England.
Konstabel Kettle så et underligt og trekantet fartøj passere Petersbourgh. Hændelsen var begyndelsen på en række observationer i England i April og Maj 1909, hvoraf størstedelen stammer fra East Anglia og South Wales. Læs mere her.

13. maj, 1909Northamptonshire, England.
Et luftskib på omkring 30 meter i længden, blev set over Kelmarsh og samme aften blev et landet luftskib tilsyneladende set af to mænd i Ham Common, London, hvor de talte med skibets to besætningsmedlemmer, der fortalte de var tyske og amerikanske. Tyskeren spurgte efter noget tobak til hans pibe.

18. maj, 1909Wales, England.
Mr. C. Lethbridge gik sig en tur på vejen langs bjergene i Caerphilly, da han så en rør-formet maskine og to mænd som arbejdede med et eller andet i nærheden. Mændene var klædt i store tætsiddende pelsfrakker. Lethbridge blev nervøs, da han nærmede sig dem med hans kærre, som forskrækkede de to mænd, da han var ca. 10-20 meter fra dem.  De talte på et fremmede sprog og lod til at være ophidset, da de kort efter hoppede ind under maskinen der havde en vogn under sig. Objektet zig-zaggede væk og fløj i retningen af Cardiff, hvor han tydeligt kunne se hjul under vognen og en summende propel på bagsiden. Næste dag undersøgte man stedet, og fandt nedtrådt græs, der hvor objektet havde stået, og noget papmache-lignende substans, samt en luftventil. Mysteriet blev aldrig opklaret, men man mente at personerne kunne være fremmede spioner. Historierne om disse skibe havde cirkuleret nogle måneder før, men South Wales virkede som et underligt sted at lande.

10. juni, 1909Malaccastrædet.
Det Danske Meteorologiske Institut udgiver en rapport, om et “enkeltstående fænomen”, der blev set af den danske kaptajn Gabe hos Danish East Asiatic Co., på dampbåden Bintang. På vej igennem Malaccastrædet ved 15-tiden, så kaptajnen “et stort hjul af roterende lys, der lå fladt på vandet – med lange arme der stak ud fra en midte som det hele roterede rundt om.” Observationen varede et kvarter, hvorefter “fartøjet” dykkede ned og forsvandt. En anden kaptajn fra den hollandske dampbåd Valentijn, der befandt sig i Sydkinas hav, omkring midnatstid den 12. august, 1910, så også det samme objekt, “som lignede et horisontalt roterende hjul, der drejede hurtigt rundt”, men denne gang over vandet. Dette blev set af kaptajnen, første og andenmatrosen, og ingeniøren, og efterlod et ubehagelig indtryk af synet. Læs mere her.

November, 1909Massachussetts, USA.
Luftskibs-bølgen nåede det østlige USA, da mange observationer kom ind over Boston.

Januar, 1910New Zealand
Adskillige vidner, inklusivt borgmesteren, politimesteren og en præst spottede et cigarformet objekt der svævede 30 meter over jorden i Invercargill. En mand åbnede en dør og råbte nogle ord til dem på et ukendt sprog. Derefter blev døren lukket og objektet satte farten op og forsvandt ud af syne.

Sommer, 1910Utah, USA.
En klassisk disk med lys på skroget, blev spottet i Vernal om aftenen, af en mand på hest. Da hesten blev urolig, stod manden af. Han så en lavtsvævende diskformet ufo, med en række lys på skroget. Da han nærmede sig, hørte han en summende lyd, da den pludselig steg til vejrs, og forsvandt.

800px-HMA_No._1_(Mayfly)_-1911
HMA No. 1 (Mayfly) d. 24. september, 1911 fortøjet her i England.

24. september, 1911 – Barrow-in-Furness, Cumbria, England
His Majesty’s Airship No. 1 blev designet og bygget af Vickers, Sons and MaximEngland i 1909, og blev brugt som spejderskib for Royal Navy som det første, for at konkurrere med det tyske luftskibsprogram. Da hun blev flyttet fra dokken i Cavendish , brækkede den i to dele på grund af stærke vinde før den kunne forsøge sin første flyvetur. Selvom HMS Mayfly aldrig kom til at flyve, var det alligevel værdifuld træning for mandskabet og designerne. Se en liste over britiske luftskibe her.

robot-blimp
Et lille fjernstyret luftskib opfundet af professor M.O. Anthony i 1912.


1912
– Det muligvis første fjernstyrede luftfartøj opfundet af Professor M.O. Anthony og Leo Stephens demonstreres ved Potomac River i Washington, USA. Læs mere her.

14. oktober, 1912 – Luftskibsbølgen i England tvinger flådeadmiral Winston Churchill til at udtale sig om fænomenet. Han sagde, at det ikke var britiske fartøjer, men stammede sandsynligvis fra tyskerne, der forberedte sig på en invasion.

1913Las Hurdes, Spanien.
Om aftenen gik en bonde langs den lokale dal, med navnet “Valle De Sapu” i Las Hurdes, da han blev stoppet af en kort tætbygget lille mand, der var iført en mørk tætsiddende læder-dragt. I nogle minutter stirrede de på hinanden. Bonden forsøgte at gå videre, og udenom, men blev blokeret for hvert forsøg. Snart efter brød en slåskamp ud, og bonden kunne mærke at den lille mands hud føltes grov og kold. På et tidspunkt lykkedes det bonden at ramme manden i hovedet med et stort stykke hårdt brød. Manden trådte tilbage og skød op i luften og forsvandt i et lys, der kom fra et stort måne-sfære lignende objekt.

17. maj, 1913Cova da Iria, Fatima, Portugal.
Tre børn var ude og hente deres får i Cova da Iria, da de så et glimt på himlen. Senere dukkede en hvid lysende skikkelse op nær et træ tæt på dem. “Væsenet” lignede en smuk kvinde. Ved et nærmere kig, lod hun til kun at være 12-15 år gammel, omkring 1,20 meter høj og bar en stram nederdel, en frakke og kappe. Hendes hoved var dækket med “noget” der gemte hendes ører og hår. Hendes øjne var mørke. Han havde en perlekæde om halsen, og en lysende kugle ved taljen. Hendes fødder rørte sig ikke mens hun “gik”. Hun lavede ingen ansigts-bevægelser, og munden bevægede sig heller ikke da hun talte. Hun vendte ryggen til vidnerne, da hun forlod dem. Kontakten varede 20 minutter. Skikkelsen lod til at være “Jomfru Maria” og observationen af religiøs art. Læs mere her.

23-24. september, 1913Buncombe County, North Carolina, USA.
Nogle fiskere fra Morganton Fishing Club påstod, at have set “mystiske lys lige over horisonten hver aften“, ved Rattlesnake Knob, som anses for at være den første egentlige observation af “The Brown Mountain Lights” i Charlotte Daily Observer. Et vidne fortalte, at lysene der var røde, også var cirkulære. Kort efter denne beretning, indledte D.B. Stewart, der var ansat hos United States Geological Survey en undersøgelse i området og kom frem til at vidnet havde fejlagtigt bevidnet lys fra togene, og troede det var noget mere mystisk. Fænomenet blev kendt gennem en bluegrass sang. Læs mere her

Sommer, 1914Greytown, Sydafrika.
Et landet fartøj spottes i Greytown, hvor to fremmede står i nærheden og indhenter prøver af vandet fra en lokal flod. Utilstrækkelig data.

Sommer, 1914Blida, Algeriet.
Ifølge Albert Rosales, på webforumet “Le Forum de l’Ufologie“, blev en historie fortalt om en en fransk bosætter i Blida i sommerperioden gik hjem om aftenen, da han så en lysende sfære flyve over hans mark, da den landede stille foram ham. Det bange vidne skyndte sig at gemme sig bag en hæk og så adskillige små skikkelser komme ud af sfæren. Skikkelserne bar hjelm og lysfarvede todelte klæder. De spredte sig ud på marken meget hurtigt, og lod til at indsamle prøver fra jorden. Efter nogle minutter, gik skikkelserne ombord sfæren igen, der lettede og forsvandt hurtigt ud af syne. Den følgende dag rapporterede andre naboer at de havde set en lysende sfære flyve over markerne aftenen før. Rapporterne kan ikke bekræftet online, heller ikke eksistensen af det forum, hvor historien blev fortalt. Utilstrækkelig data.

August, 1914Georgian Bay, Canada.
William J. Kiehl og syv andre personer så et sfærisk fartøj på vandet i Georgian Bay. På dækket var to små mænd, der var klædt i grønt-lilla tøj. De lod til at være optaget af at sænke en slange i havet. På den modsatte side, var tre mænd klædt i lysebrunt, og bar en firkantet maske, der gik ned til skuldrene. Da de fik øje på vidnerne, gik de ind i fartøjet igen, bortset fra en af de små mænd, der havde spidse sko på. Objektet steg til tre meter over vandet og skød opad, og efterlod et kort spor.

MYTE: 12. august, 1915 – Gallipoli, Tyrkiet.
Under 1. verdenskrig i Slaget om Gallipoli, forsvandt et regiment bestående af 266 soldater fra den britiske hær sporløst for øjnene af 22 vidner, da de forsøgte at indtage Hill 60 ved Sulva Bay. De marcherede tilsyneladende lige ind i en sær tåge, der hang over Hill 60. De blev aldrig fundet. Regimentet menes at være blevet taget til fange, og efter krigen forlangte den britiske hær dem tilbage. Men tyrkerne benægtede ethvert kendskab til regimentets eksistens. Deres lig blev dog fundet efter krigen i 1919, men detaljerne omkring deres død er ukendt. Det der gør historien interessant, er at nogen mener at de er blevet kidnappet af en ufo, og hermed blev endnu en ufo-myte dannet. Der blev lavet en tv-film baseret på bogen “All the King’s Men : one of the greatest mysteries of the First World War finally solved“, der blev udgivet i 1992, Læs mere her og her.

Oktober, 1917Pennsylvanien, USA.
Den 17-årige John Boback gik langs jernbanesporet mellem Youngstown og Braddock, da han så et tallerkenformet objekt med en række lys, der stod på en mark ca. 30 meter til venstre for ham. Han observerede det i 1-2 minutter, hvorefter det fløj afsted med en høj skærende lyd, steg gradvist som en langsom flyvemaskine. Størrelsen var omtrent som en normal bil. På toppen var der nogle aflange ruder, hvor skikkelser indeni kunne ses.

1918Texas, USA.
Et rødligt cigarformet objekt blev spottet tidligt på året nær Waco. Det lod ikke til at have nogen motor og fløj fra sydvest til nordøst.

4. marts, 1918Bermuda-trekanten, Nordlige Stillehav.
Det store sejlskib USS Cyclops var på vej fra Brasilien til Baltimore i USA, hvor det skal anløbe en havn 13. marts. Det når aldrig frem. Skibet og 306 besætningsmedlemmer og passagerer forsvinder sporløst undervejs i det område der senere blev kendt under navnet “Bermuda-trekanten” (mellem Cape Hatteras og Cape Charles. Den amerikanske flåde sendte eftersøgningsskibe ud for at finde overlevende eller vragrester, men uden held. Frem til i dag er vraget aldrig blevet bjærget, og årsagen til forliset er stadig ukendt. Cyclops skæbne er den dag i dag stadig en gåde. Læs mere her.

1921Frankrig.
En udokumenteret sag inkluderede to mænd i stramtsiddende dragter der bortførte et vidne i Marseilles. Den unge mand besvimede og vågnede op adskillige kilometer fra hans oprindelige placering. Mange mener at dette kunne være den første UFO-relaterede kidnapnings-sag. Læs mere her.

22. februar, 1922Nebraska, USA.
Omkring kl. 5 om morgenen fulgte William C. Lamb nogle mystiske spor i Hubbell, da han hørte en høj lyd og et cirkelformet objekt lande i en hulning. Snart efter så han en 2,4 meter høj skabning flyve væk fra den retning hvor objektet var landet. Det efterlod spor i sneen som Lamb forgæves prøvede at følge.

29. september, 1922Wales, England.
I Barmouth, så John Morris og William James et objekt falde i havet så langsomt, at de troede det kunne være et fly. En båd blev sendt ud, men intet blev fundet.

23. august, 1924USA.
Længe før S.E.T.I og Projekt Ozma (1960) blev etableret, beordrede chefen for US Navy en række astronomer heriblandt Dr. David Todd og C.F. Jenkins til at lytte efter signaler fra Mars, fordi planeten var tættest på Jorden (d. 22. aug.) i de seneste 100 år. I telegrammet stod der, at flåden ønskede at samarbejde med astronomerne, der tror at Mars har forsøgt at kommunikere med radiobølger med Jorden, og at de skulle rapportere usædvanlige elektriske fænomener, og at forsøget skulle foregå over tre dage fra 21-24 august, hvor Mars var i opposition til Jorden, blev der ikke opsnappet andet end statisk støj af flådens radiostationer. Det, som er usædvanligt ved historien er, at begivenheden der fik navnet “National Radio Silence Day” gjorde hele USA radiotavs i nogle minutter hver time over tre dage. Efter 36 timer meddelte man, at man havde modtaget signaler, der dukkede op hver halve time – og at det lignede “et menneskeligt ansigt”. Dette blev offentliggjort i New York Times den 28. august (læs her). Filmen der optog signalet blev sendt til Virginia Military Institute hvor den blev konfiskeret af NSA (National Security Agency). Det var Nikola Tesla i 1896, der med radioens opfindelse der foreslog at man kunne bruge den til at lytte efter intelligente udenjordiske civilisationer i vores galakse. Læs mere her og her.

5. august, 1926 – Kina.
Den russiske opdagelsesrejsende/kunstner, Nicholas Roerich, skrev i hans rejsedagbog, at han kl. 09:30, sammen med andre i hans karavane så et lyst skinnende objekt flyver over Himalaya-bjergene i det nordlige Kina. Læs mere her.

On august fifth – something remarkable!  We were in our camp in the Kukunor district, not far from the Humboldt chain. In the morning about half-past nine some of our caravaneers noticed a remarkably big black eagle flying above us.  Seven of us began to watch this unusual bird.  At the same moment another of our caravaneers remarked: ‘there is something far above the bird,’ and he shouted his astonishment. We all saw, in the direction north to south, something big and shiny reflecting sun, like a huge oval moving at great speed. Crossing our camp this thing changed in its direction from south to southwest, and we saw how it disappeared in the intense blue sky. We even had time to take our field glasses and saw quite distinctly the oval form with the shiny surface, one side of which was brilliant from the sun.

Sommer, 1927Norge.
Nogle mystiske radioekkoer, blev første gang observeret af Jørgen Hals fra hans hjem nær Oslo. Han havde gentagende gange opfanget et andet ekko, med en forsinkelse på. Han skrev et brev til den norske fysisker Carl Størmer og forklarede hans oplevelse. Han hørte ekkoet fra den hollandske kortbølgeradio PCJJ ved Eindhoven. Ekkoet bevægedet sig rundt om Jorden med et interval på 1/7 sekund og et endnu svagere et omkring tre sekunder efter det originale signal. Fysikeren Balthasar van der Pol hjalp dem, men på grund af den sporadiske karakter af ekkoet, lykkedes det dem ikke at finde et svar på hvor det kom fra. Læs mere her og her.

27. november, 1927Tyskland.
Under den geomagnetiske storm (G2-begivenhed), opsnappede en amatørradio operatør, Peter Brogl fra Fürthet mystisk ekko, der fortsatte over en times tid, uanset hvilken kanal han stillede om til. Alt tyder herefter på at dette fænomen, som Jørgen Hals også optog, finder sted under geomagnetiske storme. Læs mere her.

November, 1928North Dakota, USA.
En UFO med form som en “omvendt suppetallerken” speedede over Milton, mens det udsendte lysstråler, som, oplyste jorden og skræmte køerne.

Science WONDER Stories, Nov. 1929
Science WONDER Stories, Nov. 1929

April, 1929Colorado, USA.
Edward Pline, der tog et billede af en savmølle i Ward, blev overrasket over “et frygteligt tordnende brøl” fra et stort objekt der lignede en rund sten, som fløj over hovedet på dem. Datteren Hetty Pline, der var 6 år gammel i 1929, efterlyste senere mere information om hændelsen. Læs mere her.

Colorado1929
12. juni, 1929
Quebec, Canada.
Den 20-årige Levis Brosseau var på vej hjem i Fermeneuve, da han så et mørkt objekt med gult lys og hans hest blev meget urolig. Indenfor 6 meter fra objektet, rendte fire eller fem dværge-lignende væsener frem og tilbage. Han kunne høre deres børne-lignende stemmer, derefter fløj objektet afsted med maskinelignende lyd og et ordentligt sus. Formodet størrelse på objektet var 15 meter i diameter og 5 meter i højde.

18. februar, 1930 – Arizona, USA.
Ved Lowell-observatoriet , var Clyde W. Tombaugh beskæftiget med rutinearbejdet i “jagten” på Planet X: at optage fotografiske billeder på glasplader ved hjælp af observatoriets teleskop, og i et blinkmikroskop sammenligne billeder taget af samme område af himlen på forskellige tidspunkter. Det var denne forskning, der førte til, at Tombaugh fandt Pluto, som officielt blev klassificeret som en planet.

August, 1931Oklahoma, USA.
Den amerikanske radioingeniør Karl Guthe Jansky, var den første til at påvise de centrale dele af Mælkevejen udsender radiostøj. Opdagelsen første til udviklingen af radioastronomien.

3. maj, 1932New York, USA.
Charles Fort døde efter længere tids svaghed og fremadskridende blindhed, kun 57 år gammel. Året før hans død samledes en række prominente herrer i hans lejlighed i Bronx, USA,, med det formål at etablere “The Fortean Society“, et selskab, der skulle videreføre Forts arbejde og gøre ham kendt. Fort var ironisk nok den eneste der ikke ønskede at være medlem. Han efterlod sig 60.000 notater, som i dag er bevaret på New York Public Library. Læs mere om hans liv her.

1933-34 – Skandinavien, Europa.
Der var en bølge af spøgelsesfly over Skandinavien. Det drejede sig om fartøjer der blev spottet flyve i vejr som ingen normal pilot ville flyve i fx. i stormvejr, lyn og torden, osv.  De sære fartøjer begyndte at flyve over resten af Europa gennem 1930’erne.

Sommer, 1933Pennsylvanien, USA.
Om morgenen spottede en mand et lyserødt lys mellem hans by Chrysville og Morrestown. Da han nærmede sig det, så han at det var et æggeformet objekt, 3 m. i diameter og 2 meter tykt med en rund åbning der lignede en hvælvingdør. Da han skubbede til den og gik ind, så han et rum fyldt med lyserødt lys og mange instrumentpaneler, men ingen besætningsmedlemmer. Der lugtede af ammoniak.

MYTE: 1933-1956 – Mali, Vestafrika.
Marcel Griaule og hans student Germaine Dieterlen, foretog adskillige ekspeditioner til Mali, hvor de undersøgte Dogonfolket, og rapporterede tilsyneladende “unormal viden” som formede en del af dogon-fortællingerne. Denne viden som Griaule først “fik fortalt” i 1946, inkluderer kendskabet til ringene omkring Saturn, Jupiters fire måner, og mest af alt en fortælling om to ledsagere omkring stjernen Sirius. Der spekuleres i, om Dogonfolket mon var blevet besøgt af tidligere ekspeditioner, hvor der har været astronomer imellem, der har videreformidlet den “unormale viden”, som Griaule og hans student hørte senere. Et bevis for dette var Henri Deslandres og hans ekspedition der skulle dokumentere viden om solformørkelsen i Mali den 16. april., 1893 over 5 uger – her kunne der sagtens være delt viden mellem ekspeditionen og Dogonfolket…Læs mere her.

1937Illinois, USA.
pioneren Grote Reber opfinder radioteleskopet i sin baghave i byen Wheaton, for at fortsætte Karl Jansky‘s arbejde. I knapt 10 år, var han den eneste radioastronom. Læs mere her.

Efterår, 1938/39Harjumaa, Estland.
I Juminda ved Estlands kyst så to personer en mærkelig “frø-mand”, 1 meter høj med rundt hoved, ingen nakke og en pukkel på forsiden af overkroppen. Munden var en stor lige revne, øjnene var små revner, huden var brun-grønlig, og normale hænder. Skabningen gik på en pudsig men “elegant” måde, hovedet bølgede op og ned, og da de efterfulgte den, satte den farten op meget hurtigt og omkring 100 meter væk forsvandt den sporløst. Læs mere her.

1940-45 – Anden Verdenskrig i Europa & Stillehavet.
Under Anden Verdenskrig så både tyske og allierede piloter mærkelige lyskugler, “Foo Fighters“, som forfulgte deres fly på natlige togter. Begge parter troede, det var et af modpartens hemmelige våben. I 1946 var det spøgelsesraketter, der optog svenskere, danskere og nordmænd.

26feb42-los-angeles-times-los-angeles-air-raid
“Battle of Los Angeles”

24. februar, 1942 – Californien, USA.
Uidentificerede objekter over Los Angeles, udløser militærets luftværnsartilleri, og øger alarmberedskabet. Et pressemøde afholdtes kort tid efter hvor der blev meddelt, at der var tale om “falsk alarm”. Udover at beskadige bygninger, blev 4-5 mennesker dræbt af kuglerne der regnede ned over byen, og tre andre der døde af hjerteanfald som følge af det timelange skyderi. Episoden blev forsidenyheder og bliver i dag kaldt “Battle of Los Angeles“. Billedet, der er kendt, hvor man ser søgelys rettet mod “objektet”, er bevist som retoucheret, noget som var almindelig praksis i 1940’erne. Læs mere her.

29. august, 1942Mississippi, USA
Radaroperatører i delstaten, var vidner til en samling røde lys på himlen. De skød hurtigt afsted over himlen til alles overraskelse.

September, 1943Argentina, Sydamerika.
Navarro Ocampo kørte mellem Rosario og Cordoba kl. 16, da han spottede et stort tallerkenformet objekt på jorden 500 meter til venstre for ham ved Oncativo. Det glødede med et blå-grønligt lys, lavede en fløjtende lyd og lettede til 100 meter før den skød afsted i fantastisk fart. Det siges, at der blev efterladt en sær metalblok på stedet. Se placeringen her.

The-Philadelphia-Experiment
Foto fra filmen “The Philadelphia-Experiment”, 1984

MYTE: Oktober-november, 1943 – Pennsylvanien, USA.
Den 28. oktober 1943 kl. 17.15 blev de store elektromagnetiske generatorer tændt på den amerikanske destroyer USS Eldridge i flådehavnen i Philadelphia. En grøn tåge lagde sig omkring skibet. Kort efter forsvandt tågen – og Eldridge begyndte også at forsvinde! I vandet sås omridset af et skibsskrog. Få sekunder senere blev havneområdet oplyst af et kraftigt, blåt lys – og skibet var væk! Sekunder senere dukkede Eldridge op i havnen i Norfolk, Virginia, mere end 600 km borte og blev observeret her i adskillige minutter. Så forsvandt Eldridge på mystisk vis fra Norfolk og vendte tilbage til Philadelphia. De fleste sømænd på USS Eldridge blev frygteligt syge. Nogle forsvandt i den blå luft. Andre blev sindssyge. Læs resten af Kim Møller Hansens SUFOI artikel her. Læs mere her.

November, 1944Tyskland, Europa.
De farverige såkaldte”Foo Fighters” blev gentagende gange spottet over militærinstallationer på globalt niveau i starten af 1940’erne. De blev første gang set over Tyskland i November 1944, og blev beskrevet som værende fyrige, glødende røde, hvide eller orange. Nogle piloter beskrev dem som “juletræslys” og fortalte at de “legede” med flyet, og foretog vilde manøvrer for derefter at forsvinde sporløst. Piloter og flybesætningen rapporterede også at objekterne fløj i formationer, og opførte sig som om de var intelligent styret, dog uden fjendtlig adfærd.

Marts, 1945Maine, USA
En mand på jagt i Belfast, så et enormt aflangt objekt der fløj meget langsomt og tiltede ned mod jorden. Det styrtede uskadt ned mellem nogle træer ved en åbning, og hvilede tilsyneladende lidt, før det lettede med en brummende lyd og begyndte at snurre rundt om sig selv og afgav nogle fine sølvtråde – derefter steg den direkte op i luften og forsvandt på få sekunder.

Marts, 1945Alaska.
Ombord det amerikanske transportskib  “Delarof”, ved Aleuterne, så 14 sømænd en mørk sfære stige op fra havet, fulgte en krum bane og fløj derefter bort efter at have cirklet rundt om deres skib.

MYTE: 5. december, 1945 – Bermudatrekanten.
Den mest berømte forsvinden i Bermudatrekanten er de fem Avenger-fly, kaldet Flight 19. De fem bombefly tog ud på en rutinemæssig øvelsesmission, men blot halvanden time efter afgang stod det klart for folkene i kontroltårnet, at Flight 19 var faret vild. Mørket faldt på, og der blev sendt tre fly ud for at lede efter de fem Avengers. Kun to redningsfly vendte tilbage – både Flight 19 og et af redningsflyene forsvandt uden at efterlade sig det mindste spor. Der findes mange forskellige forklaringer på hændelserne. Nogle er naturvidenskabelige, andre tyr til parallelle dimensioner. Forklaringerne spænder over alt fra kraftige magnetfelter til ufoer.

1946-47 Skandinavien, Europa.
En bølge af spøgelsesraketter, , der minded om missiler blev flere gange spottet over hele Skandinavien, men også i resten af Europa. Den svenske forsvarsstab udtrykte bekymring.

18. maj, 1946 – Ängelholm, Sverige.
Gösta Karlsson (Grundlægger af Cernell AB) ser en UFO lande i Kronoskogen (her). Clas Svahn fra UFO-Sverige, har konkluderet, at der ikke kan findes noget bevis på at hændelsen har fundet sted. Læs mere om mindestedet, der blev sat op i skoven i 1963.

MYTE: Maj, 1946 – Norge.
Der første af to ufo-hændelser ved Spitsbergen. En formodet nedstyret ufo med besætning blev fundet. General James H. Doolittle blev sendt af sin arbejdsgiver, Shell Oil Company, angiveligt for at se fartøjet mens han var på en rejse til Sverige for svare på nogle spørgsmål omkring “spøgelsesraketterne” i Skandinavien. Nogle kilder angiver han arrangerede at få fartøjet sendt til USA så det kunne studeres nærmere. Hvorfor et olieselskab skulle være interesseret i ufoer, er et mysterium, med mindre de ville undersøge om de kunne profitere på myten. Det mest interessante ved denne sag, er at den blev rapporteret af Dorothy Kilgallen, der senere blev kendt for sin medvirken i “What’s My Line?” og forsideartikler om Sam Sheppard retssagen og John F. Kennedy snigmordet, hvor hun var den der interviewede Jack Ruby, og muligvis blev myrdet pga. hun havde fået nyt fra Ruby, der kunne genåbne JFK-sagen. Den 8. november, 1965 blev hun fundet død siddende i sin seng. Det var angiveligt en cocktail af alkohol og barbituater der tog livet af hende. Hendes noter fra Ruby-interviewet og den artikel hun arbejde på manglede. Heldigvis havde en ven en kopi af interviewet. Det er hendes rygte og skæbne, der holder myten om ufo nedstyrtet i Spitsbergen i live.

1947Langley, Virginia, USA.
Admiral Roscoe H. Hillenkoetter (se billede HER) udpeges til direktørjobbet i CIA den 1. Maj.  Admiral Sidney Souers (se også HER) bliver topsekretær i National Security Council.

28. februar, 1947 Nevada, USA.
En formation af flyvende diske blev spottet ved et militær-anlæg i Lake Mead.

10. juni, 1947 – Arizona, USA.
Coral Lorenzen (grundlægger af APRO i 1952 med sin mand Jim) så om aftenen kl. 23:00 et lys stige fra jorden ved det mexicanske territorium ved Douglas. Objektet var sfærisk af form og forsvandt i løbet af 10 sekunder mod stjernerne.  Det var ikke hendes første ufo observation, hun havde sin første oplevelse, da hun gik i skole i 1934, og igen i 1947 og 1952. Læs et mere detaljeret artikel om hende og Jim her.

HOAX: 21. Juni, 1947 – Washington, USA.
Harold A. Dahl, er med sin søn, deres hund, og medhjælper på båden, ude på jagt efter drivtømmer ved Maury Island, nær Tacoma, da de spotter 4-6 ufoer, og et af fartøjerne lader til at være i problemer. Dahl beskrev objekterne form som doughnut-formet, og ufoen der havde problemer kastede pludseligt slagger af sig, som ramte båden, sårede sønnen, og dræbte hans hund. Dahl påstod han tog billeder og slagger med sig hjem. Den følgende dag blev han opsøgt af en mand der inviterede ham på morgenmad. Han beskriver manden som klædt i sort, og køretøjet var en spritny Buick fra 1947. Dahl blev “advaret” om at holde tæt med oplevelsen, og alle hans beviser blev taget fra ham. Sagen var forvirrende, for senere afslørede Dahl det hele som et fupnummer, og tog det i sig igen, fordi han ville undgå at skabe problemer for sin familie. Denne historie blev sendt videre til Ray Palmer (berømt sci-fi forfatter). Meget mere kan læses her om sagen, der i dag betragtes at være hoax eller uopklaret. Alligevel bliver der lavet en film om sagen. Se mere her.

21. juni, 1947 – Otte disk-formede objekter blev set flyve ind over Spokane, WA, USA, med mindst 1000 km/t. En civil kvinde fortalte at de dalede som et blad fra et træ og landede foran ti vidner på kysten ved Saint Joe River i Idaho. Læs mere her.

24. Juni, 1947 – Washington, USA.
Kenneth Arnold ser 9 objekter på himlen mens han flyver over Mt. Rainier. Det er herfra, at ufomysteriet om de “flyvende tallerkener” er starten på den moderne ufo æra, der spredes som løbeild, og folk indrapporterer det ene flyvende objekt efter det andet.

KArnold
Kenneth Arnold med motivet af et af de diskformede fartøjer han så.

Kenneth Arnold: “I spent the next twenty to thirty seconds urgently searching the sky all around – to the sides and above and below me – in an attempt to determine where the flash of light had come from.  The only actual plane I saw was a DC-4 far to my left and rear, apparently on its San Francisco to Seattle run.  My momentary explanation to myself was that some lieutenant in a P-51 had given me a buzz job across my nose and that it was sun reflecting off his wings as he passed that had caused the flash.  Before I had time to collect my thoughts or to find a close aircraft, the flash happened again.  This time I caught the direction from which it had come.  I observed, far to my left and to the north, a formation of very bright objects coming from the vicinity of Mt. Baker, flying very close to the mountain tops and traveling at tremendous speed…. I observed a chain of nine peculiar looking aircraft flying from north to south at approximately 9,500 ft elevation and going, seemingly, in a definite direction of about 170 degrees.

24. juni, 1947Washington, USA.
Om aftenen over Mt. Adams, på omtrent samme tidspunkt som Kenneth Arnold ikke kunne se objekterne længere, rapporterede guldgraveren Fred Johnson at han så fem eller seks disk-formede fartøjer med sit teleskop, der fløj ind over Cascade Mountains. Han sagde at de var runde med en mindre hale, og solens lys blev reflekteret fra dem. Da formationen nærmede sig ham, så han sit kompas drejede vildt rundt. Da formationen forsvandt i horisonten, blev kompasset normalt igen. Læs mere her.

US-ROSEWELL UFOs

MYTE: 02-08 Juli, 1947 – New Mexico, USA.
En “flyvende tallerken” rapporteres nedstyrtet i nærheden af en ranch i Roswell. Vragdelene opsamles af militæret. Det nok mest kendte af alle ufohistorier i verden. Sagen var glemt i næsten 30 år, da Jesse Marcel blev interviewet i 1978 af Stanton Friedman, og efterfølgende interviews med Marcel, viser at hans fortællinger om hans baggrund og oplevelser var overdrevne. Fx. i de to første bøger om Roswell, nævnte han intet om i interviews, at have set rumvæsenerne, og andre vidner bakkede Marcels påstande op ved at fortælle om at militæret havde bjerget ufovrag fra 11 steder rundt om i landet, og at der skulle være obduceret et af ligene på Roswell basen. Jesse Marcel døde i 1986, 79 år gammel, og efterlod sin søn arven med at videreføre myten om Roswell-hændelsen.

7. juli, 1947 – Californien, USA.
Edwards Air Force Base, oplever en bølge af observationer direkte over basen.

893665bd384b
23. juli, 1947

23. juli, 1947Brasilien.
En gruppe arbejdere flygtede i panik, da de hørte en hvæsende lyd og så en disk lande 50 meter fra dem i Bauru nær Pitanga. Jose C. Higgins så to skikkelser i vinduet, og senere tre andre i skinnende tøj og gennemsigtige dragter. De havde store skaldede hoveder, store runde øjne, ingen øjenlåg eller øjenbryn og der sad en metalboks på deres ryg. Da de kom ud af fartøjet, kunne de vurderes til at være omtrent to meter høje. De tegnede solsystemet og pegede mod Uranus, for at vise at de kom derfra. Læs om flere sager fra Brasilien her.

MYTE: 19. september, 1947Maryland, USA.
James V. Forrestal bliver USA’s første forsvarsminister, indtil han bedes trække sig fra jobbet den 31. maj, 1949 pga. begyndende helbreds- og mentale problemer der underminerede hans politiske virke. Han begik selvmord den 22. maj, mens han var indlagt på National Naval Medical Center.

signgroup
Projekt Sign, 1948


30. December, 1947 
Ohio, USA.
Det amerikanske luftværn på Wright-Patterson basen, danner Project Sign, som skal undersøge ufo observationer i landet. Lederen er professor J. Allen Hynek. Projektet blev først afsløret i bogen The Report on Unidentified Flying Objects skrevet af den pensionerede luftværns-kaptajn Edward J. Ruppelt i 1956. Alle projektets filer blev deklassificeret i 1961.

1948 Mexico, USA.
En del rapporter om grønne uidentificerede flyvende kugler, skaber bekymringer, fordi de for det meste ses over følsomme steder ved amerikanske militærinstallationer og forskningsanlæg. En officiel undersøgelse fulgte.

7. Januar, 1948 – Kentucky, USA.
Medierne fremstillede ofte ufo-observationer, for at gøre grin eller lave sjov med dem. Men med sagen om Kaptajn Thomas F. Mantell, der rapporterede et særdeles ubehageligt møde med en ufo, begyndte man nu at tage emnet mere seriøst, efter Mantell’s dødfald. Mantell var en erfaren pilot, og krigsdekoreret for hans indsats under Anden Verdenskrig. Om morgenen, den 7. januar, blev der rapporteret et uidentificeret flyvende objekt over Maysville, og flere rapporter væltede nu ind over Ohio. Mantell og tre andre piloter i P-51 Mustangs, blev sat til at opspore objektet. Det er lidt uklart, om Mantell identificerede objektet, men en af piloterne var tvunget til at vende tilbage til basen, mens de tre andre jagtede objektet. Piloterne var i fare for at få blackout, i forsøget på at indhente objektet der steg til 6900 meter. Mantell mistede tilsyneladende bevidstheden i 7600 meters højde, og flyet var i fuld spin på vej mod Jorden igen. Hans fly styrtede ned ved en gård i Franklin. Brandmænd havde bjærget hans lig fra flyet og observeret at hans ur var standset kl 15:18, hvor flyet var styrtet ned. I mellemtiden var ufoen forsvundet. Sensationelle rygter opstod herefter om, at han var blevet skudt ned af en ufo, at der blev dækket over uheldet, og at Mantell’s lig var dækket med underlige huller. Ingen af disse påstande holder dog vand. Project Sign, havde undersøgt sagen, og konkluderede at Venus kunne være synderen, som gjorde han jagtede ufoen op i højderne. Senere tog de dog ordene i sig igen, da Venus ikke kunne ses så tydeligt på denne tid af dagen. Et andet forslag fra Allan Hynek, lød på at objektet kunne være en Skyhook vejrballon (hemmelige på dette tidspunkt). Men dette blev afvist, da der ikke var nogen opsendelser i nærheden. Senere, viste det sig dog, at der var blevet opsendt en vejrballon i Clinton County, Kentucky 240 km nordøst fra Fort Knox. Det mest sandsynlige svar på Mantell’s død, var, at trods hans års erfaringer som pilot, var han temmelig uvant med den nye P-51, og at dette kunne have været den logiske årsag til hans styrt.

1948Astrakhan, Rusland.
En cigarformet UFO blev skudt ned ved den russiske raketbase Kasputin Yar, der ligger mellem Volgograd og Astrakhan. Hændelsen kaldes “Ruslands Roswell“. Se en dokumentar her.

24. Juli, 1948 – Alabama, USA.
To flypiloter, Clarence Chiles og John Whitted ser et cigarformet objekt flyve over Montgomery, og kolliderer næsten med det. Begge piloter var erfarne og respekterede, og havde været dekoreret for deres indsats i Anden Verdenskrig. Project Sign modtog henvendelser fra luftværnsfolk i Georgia, der havde set det samme som piloterne. Igen blev det foreslået fra Pentagon, at vidnerne kunne have set en vejrballon, men den blev hurtigt fortrudt. Luftværnets talsmand bekræftede at observationerne var troværdige, og fastslog at “dette land ikke har et fly med to dæk, jetmotor, vingeløst, og med en 20 meter lang flamme ud af dens bagende.” Denne sag var afgørende for Project Sign, og hovedårsag til at den ekstra-terrestriske hypotese siger at ufoer er styret af ikke-jordisk intelligent liv. Men på grund af projektet ikke ville forkaste den hypotese, blev det opløst, og erstattet med Project Grudge, der havde det formål ikke at undersøge sagerne, og debunke alle ufo rapporter. Hynek’s meteor-forklaring, blev den officielle forklaring for denne hændelse, selvom han ikke blev direkte involveret i det.

1. August, 1948 – Ohio, USA.
Project Sign afleverede sin rapport, hvori de konkluderede at ufoobservationer var virkelige og muligvis af udenjordisk afstamning. USAF afviste rapporten, og destruerede dem og kopierne. Fragmenter af rapporten, dukker dog til tider op, og de bruges af advokater til at understøtte beviset på eksistensen af ufoerne.

1. oktober, 1948 – North Dakota, USA.
F-51 pilot Lt. George Gorman er i luftkamp med en ufo over Fargo. Ruppelt skrev i sin bestseller “The Report on Unidentified Flying Objects”, at hændelsen var en af tre klassiske ufo-hændelser i 1948, der “beviste for luftforsvars-intelligens specialister, at ufoer var virkelige”. Men i det amerikanske luftforsvar fortalte i 1949 at Gorman’s oplevelse skyldtes en oplyst vejrballon! Læs mere om sagen her og her.

December, 1948 – Mexico, Nordamerika.
En serie ildkugler gør livet besværligt for en del hemmelige operationer på hemmelige baser i Mexico. Et hold af fysikere blev sat på sagen, men mange folk havde set dem, og ingen af eksperterne var i stand til at sige hvad det var der fandt sted.

11. Februar, 1949 – Project Sign blev lukket ned og erstattet af et nyt kaldet Project Grudge. Grunden til nedlukningen, var at luftværnet mente, at Sign ikke var skeptiske nok i deres undersøgelser og konklusioner af uforapporterne.

16. Februar, 1949 – New Mexico, USA.
En samling tophemmelige videnskabsmænd mødes ved Los Alamos. for at diskutere de ildkugler der blev set over baserne i Mexico to måneder tidligere. Det blev foreslået ved denne konference, at ufoerne havde opdaget deres kernevåben eksperimenter, som USA havde testet i området.

28. marts, 1949Maryland, USA.
Da James Forrestal blev fyret af Truman, blev han så knust at han gik i chok og blev senere diagnosticeret med alvorlig choktilfælde. Den officielle forklaring var at han var nervøs og fysisk nedslidt af sit arbejde. Han blev indlagt på National Naval Medical Center (NNMC) in Bethesda, Maryland, USA., hvor det ville være muligt at benægte hans mentale sygdom. Beslutningen om at indlægge ham på 16. etage, blev retfærdiggjort på samme måde – ved at vise han ikke var til fare for sig selv eller andre. Forrestal lod til at være på rette vej, da han havde taget de 5 tabte kilo på igen, da han blev fundet livløs tidligt om morgenen den 22. maj, kun iklædt et par pyjamasbukser på et tag ved tredje etage, lige nedenunder køkkenet på 16. etage hvor han sprang ud fra. En officiel høring den 31. maj, frigav først den 11. oktober med at udgive en kort meddelelse om hans tilsyneladende selvmord. Rapporten nævnte intet om den badekåbesnor, der var fundet omkring hans hals. Mange år senere opstod der paranoia og mistanke omkring omstændighederne ved hans død. Bla. andet konspirationsteorier om at han var blevet myrdet pga. hans kendskab til ufoer. Forrestal selv, var overbevist om, at han blev forfulgt af “fremmede agenter” (zionister). Læs mere her.

30. april, 1949 – En artikel af Sidney ShalettWhat You Can Believe About Flying Saucers“, blev udgivet i Saturday Evening Post. Læs mere her og her.

10. august, 1949Washington D.C., USA.
USA’s præsident, Harry S. Truman underskriver en tillægslov til den to år gamle lov om national sikkerhed. Tillægsloven giver USA’s forsvarsminister mere magt over militærets tre værn, søværnet, luftværnet og hæren.

20. august, 1949New Mexico, USA.
Astronom Clyde Tombaugh, der i 1930 opdagede Pluto, rapporterede en underlig observation i Las Cruces. Han så en UFO, der dukkede op som en geometrisk arrangeret gruppe på seks til otte rektangulære lys. Læs en rapport med hans observation her.

I doubt that the phenomenon was any terrestrial reflection, because… nothing of the kind has ever appeared before or since… I was so unprepared for such a strange sight that I was really petrified with astonishment.” – Clyde Tombaugh

HOAX: Oktober/November, 1949 – New Mexico, USA.
Skribenten Frank Scully påstod i to klummer i Variaty, at de amerikanske myndigheder havde bjærget nedstyrtede ufoer i 1947 og 1948 – 4 rumskibe og 34 rumvæsener, som blev grundigt undersøgt i al hemmelighed på forskellige militærbaser i USA.  En af disse ufoer styrtede angiveligt ned ved Hart Canyon, nær byen Aztec i New Mexico i marts, 1948. Indeni den nogenlunde intakte ufo, blev der fundet 16 små menneskelignende forkullede lig. Fartøjet blev herefter sendt til Wright AFB i Dayton, Ohio. Oplysningerne stammede fra to kilder: Silas Mason Newton (en uetisk forretningsmand) og “Dr. Gee“, der sandsynligvis var et pseudonym. Scully var tilsyneladende ikke kildekritisk, men fik alligevel udgivet sin bog i 1950, der i USA blev en bestseller – Det var samtidig den første egentlige ufo-bog på dansk med titlen “De Flyvende Tallerkener”. En note skrevet af FBI specialagenten Guy Hottel, den 22. marts, 1950, beskrev tre såkaldt flyvende tallerkener, der var fundet i New Mexico. Kilderne til notatet var sandsynligvis Newton og Dr. Gee. Læs på FBI’s side her. Journalisten J.P. Cahn publicerede i 1952 og igen i 1956 detaljerede redegørelser i magasinet True, som kastede tvivl om Newtons og Dr. Gees påstande. Cahn besluttede sig for at lave en grundigere undersøgelse, og Scully nægtede at afsløre sine kilder. Ved et møde hos Scully, fik Cahn vist nogle metalskiver på størrelse med et lommeur. Scully påstod de stammede fra en af ufoerne. Han blev også fortalt hemmelige detaljerede planer som Dr. Gee udførte for regeringen. Ingen konkrete beviser kom dog på bordet, og med modstridende oplysninger, kom Cahn ingen vegne med sagen. I 1953 blev Newton og Dr. Gee (aka. Leo Gebauer) idømt betinget fængselsstraf for at have medvirket til bedrageri mod forretningsmanden Herman Flander fra Colorado. Det var efter denne begivenhed, at Cahn brugte oplysningerne i sin klummer i True. I 1974 afslørede John Carr, en pensioneret professor i kommunikation, at han var i besiddelse af troværdige informationer, der inkluderede vidneudsagn fra en af de officerer der skulle have deltaget i bjærgningen af ufoen. Mike McClellan var hurtigt på sagen, efter Carr afslørede Arthur Bray, som sit vidne. McClellan interviewede en række folk fra Aztec-området, men ingen havde hørt om sådan en begivenhed – udover omtalerne i medierne. McClellan skrev en overbevisende artikel der fejede al tvivl af bordet – historien var usand! Læs mere i artiklen i SUFOI Mail nr. 132 af Arne Nielsen og Ole Henningsen her. Se illustrationer her.

20. december, 1949Projekt Twinkle blev etableret, for at skulle undersøge de grønne ildkugler, der blev rapporteret i det sydvestlige USA, specielt i New Mexico. Projektet, der aldrig kom helt op at køre, blev lukket ned efter to år, da man konkluderede at fænomenet sandsynligvis et naturfænomen. Læs mere her og her.

27. December, 1949 – Det blev meddelt pressen, at Project Grudge var blevet lukket ned. Alle ufoobservationer som Grudge undersøgte var enten svindel og fup eller naturlige fænomener. Sandheden var nærmere, at Grudge fortsatte sin efterforskning. Den følgende måned blev en rapport udgivet om 273 observationer der var undersøgt. Ud af alle disse sager var det kun 23% der blev erklæret “uforklarlige”.

Januar, 1950 – USA.
Donald Keyhoe begynder at udgive sine artikler, der er baseret til dels på informationer lækket af misfornøjede luftværns-personale. Disse artikler beskylder den amerikanske regering for et omfattende coverup af hele ufo-fænomenet. Artiklerne og adskillige bøger blev udgivet af Keyhoe og andre, som ledte til de første ufo-grupper blev grundlagt. Læs her.

HOAX: 11. Maj, 1950 – Oregon, USA.
McMinville, gik Evelyn Trent efter at have fodret dyrene tilbage til hendes gårdhus kl. halv otte om aftenen. Hun og manden Paul Trent, boede omtrent 14 km fra McMinville, og før hun nåede huset, opdagede hun et langsomt svævende diskformet metallisk objekt, på vej imod sig. Hun råbte efter manden inde i huset, og han kom ud og så objektet. Han skyndte sig ind efter sit kamera, og nåede at få to billeder før det fløj afsted mod vest. Paul’s far, nåede også at se det. Det tog næsten en måned at få fremkaldt filmen,da Paul ikke ønskede opmærksomhed om episoden, men fordi han nævnte det for sin bankmand, tog sagen fart – og en lokal reporter, overtalte ham til at låne ham negativerne. Han så, at der ikke var blevet manipuleret med dem eller forfalsket. Den 9. juni, kom deres historie så i den lokale avis, sammen med de to fotos. Det nåede helt frem til International News Service, som sendte det videre til andre aviser, og LIFE magasinet, der publicerede klippede udgaver af billederne den 26. juni, sammen med et foto af Trent og hans kamera. William Hartmann, interviewede Trent-parret i 1967, og var overrasket over deres ærlighed, samt at de ikke havde gjort noget for at skabe opmærksomhed om deres billeder. Hartmann konkluderes til Condon rapporten, at dette var en af de få sager, hvor historien er ægte. Tre år senere bad Trent-parret om at få negativerne tilbage igen, men Phillip Bladine, der var redaktør for UPI, gjorde intet. Fem år senere blev de fundet i Bruce Maccabee‘s kontor. Han havde studeret dem, og konkluderede at negativerne ikke var fup og viste et ægte objekt på himlen over gården. Efter det, blev de endelig returneret til Trent-parret. I 2013, undersøgte tre forskere fra IPACO, negativerne med professionelt udstyr fra NASA. De konkluderede at fotografiernes geometri ikke passede sammen, og objektet på billedet var en lille model med en hul bund, der hang på en wire.

HOAX: 2. juli, 1950 – Ontario, Canada.
UFO bedrag udføres ved Steep Rock Lake. Det blev anonymt rapporteret af et ægtepar (Gordon Edwards og konen), der spiste picknick ved Sawbill Bay ved skumringstid, så at en UFO var landet, og 10 1,2 meter høje menneskelignende væsener iført hjelm og metallisk dragter bevægede sig rundt som “automater”, og undersøgte kysten. De førte en slange i søen og sugede tilsyneladende vand op. Da et af dem, opdagede parret, skyndte de sig tilbage til rumskibet og forsvandt hurtigt op i luften. Historien blev præsenteret for offentligheden af Frank Edwards i hans bog, Flying Saucers – Serious Business (1966). Først i midt 70’erne, blev sagen undersøgt nærmere af Robert Badgley, medlem af APRO. Han opdagede, at observationen var skrevet og opfundet af Gordon Edwards (ikke relateret med Frank Edwards), ansat ved Steep Rock Iron Mines, for udelukkende at underholde læsere af det lokale magasin og lave sjov med troen på små grønne mænd fra flyvende tallerkener.

17. juli, 1950Rheinland-PfalzTyskland.
Den tidligere wermachtmajor Oscar Linke, og hans 11-årige datter Gabrielle måtte stoppe motorcyklen for at lappe hullet i dækket, da Gabrielle så to mænd i sølvagtige dragter undersøge skovbunden i skoven i Hasselbach, i nærheden af et lyserødt diskformet objekt, der var 13-15 m. i diameter. Objektet havde en dobbelt række af åbninger omkring randen og et sort tårn foroven. En af mændene havde en sort blinkende boks. Begge mænd gik ind i objektet, disken vibrerede og steg langs tårnet, som var en cylinder, derefter spandt den hurtigere og hurtigere og steg og forsvandt ud af syne.

5. August, 1950 – Montana, USA.
Det første farvefoto af en ufo blev taget i Montana af en baseballpark-manager. Billedet viser flere hvide “pletter” bevæge sig hastigt hen over himlen. Han sendte billederne til luftværnet. Senere påstod han, at der manglede adskillige sekunder fra filmen, han aldrig fik tilbage igen.

mariana1
Montana, USA, 1950


15. august, 1950
Montana, USA.
I Great Falls, filmer (16 sek.) Nick Mariana , hvad der i dag regnes for at være en af de første optagelser af uidentificerede flyvende objekter. US Air Force konkluderede dog, at der var tale om reflektioner fra to F-94 jagere, der var kendt for at flyve over Great Falls på dette tidspunkt. Mariana påstod af Luftforsvaret havde skåret de første 35 rammer af hans film, der viser at objekterne er roterende diske. Andre der havde set hans optagelser, bakkede ham op. Kontroverset blev aldrig løst. Læs mere her.

UEvid1Kenya1951-300x219

19. februar, 1951Tanzania, Afrika.
En kæmpe cigarformet UFO, der svævede i 17 minutter over Mt. Kilimanjaro, blev filmet af kaptajn Fussell fra et East African Airways fly i nærheden (Tunesien, 80 km fra bjerget), og bevidnet af passagerer og besætningsmedlemmer. Efter at være stationært over bjerget et stykke tid, steg objektet pludseligt og forsvandt. En filmoptagelse blev fremkaldet, der viste et klart og tydeligt billede af objektet, ifølge avisen Natal Mercury.

Marts, 1951 – England.
British Air Ministry foretog deres egen uvildige undersøgelse af ufo-fænomenet, og konkluderede, at der ikke var beviser på nogen reel trussel imod britiske borgere.

25. August-September, 1951 – Texas, USA.
Den første observation fandt sted den 25. august kl. 21. om aftenen. Tre professorer fra Texas Technological College (Texas Tech University), i Lubbock, sad i baggården ved en af professorernes hjem, da de så “lysene” flyve over dem. De talte 20-30 lys der fløj over gården på et par sekunder. De afviste det som værende meteorer, og mens de snakkede, fløj en lignende formation over deres hoveder igen. De rapporterede hændelsen til Lubbock Avalanche-Journal, og efter udgivelsen, kom der tre rapporter ind fra tre kvinder om den samme observation. Den 5. September, så de tre professorer lysende igen fra samme sted, sammen med to andre kollegaer. De regnede sig frem til at objektet bevægede over skyerne med over 970 km/t. Om aftenen den 30. August, fotograferede Carl Hart Jr., en elev fra Texas Tech, lysene med sit 35-mm Kodak kamera. Lysene passerede over ham tre gange, og han fik 5 billeder i alt. Han fremkaldte dem, og bragte dem til Lubbock avisen, der printede dem. De blev spredt videre til aviserne inkl. LIFE. Laboratoriet på Wright-Patterson AFB, undersøgte billederne, og Lt. Edward J. Ruppelt (Blue Book), erklærede at billederne ikke var falske, men kunne heller ikke bekræftes som ægte. Hart har vedholdt til i dag, at billederne er ægte, men professorerne påstod, at de ikke er hvad de selv så, da deres objekter fløj i “U” formation og ikke “V”. Læs mere her. I UFO-Nyt, 2002, kastes der nyt lys over “Lysene”. Sagen forbliver indtil videre uopklaret.

6. September, 1951 – USA.
Et nyt regulativ af USAF kræver at alle ufo-vidner tier stille med deres hændelser. Dette er så småt begyndelsen på den mystik der omgiver regeringen, hvad angår ufoerne.

Day_the_Earth_Stood_Still_1951

FILM: 18. september, 1951 – Sci-fi filmen “The Day The Earth Stood Still” blev udgivet. I 1950’ernes efterkrigsår under atomkrigsfrygten, blev der lavet et hav af science fiction-film i USA. De fleste af dem var billige at producere, og i takt med fjernsynets stigende popularitet og trussel over for biograferne giver det fin mening, at flere af filmstudierne satsede på de hurtige og omkostningslette sager. Nogle af dem har fået kultstatus, og flere af dem har interessante underliggende temaer. På dansk grund fik den premiere den 6. november, 1952 med titlen “Den dag, Jorden stod stille”. Læs en anmeldelse her.

Januar, 1952Wisconsin/Arizona, USA.
APRO (Aerial Phenomena Research Organization) blev etableret af Jim og Coral Lorenzen fra Sturgeon Bay, Wisconsin. Gruppen havde base i Tucson, Arizona efter 1960. APRO havde mange statslige afdelinger, og forblev aktiv indtil sent i 1988.

MYTE: Juni, 1952 – Svalbard, Nordishavet.
Den anden ufo-hændelse i Spitsbergen, blev udgivet i den tyske avis “Saarbrücker Zeitung” med overskriften: “Auf Spitzbergen landete Fliegende Untertasse“, blev hurtigt spredt til andre tyske aviser. Historien handlede om, at det norske luftforsvar spottede en nedstyrtet ufo mens de fløj over Spitsbergen. Fartøjet der var 47 meter i diameter, havde en plexiglas-agtig kuppel på toppen, var diskformet med 46 små jet-åbninger omkring randen, for at få den til at dreje rundt. Ifølge artiklen var fartøjet ubemandet og fjernstyret med russisk skrift på kontrolpanelet, men efterhånden som historien blev spredt, blev der tilføjet syv rumvæsener der var brændt ihjel ved styrtet. De norske specialister formoder at fartøjet var blevet sendt afsted fra Sovjetunionen, og var styrtet ned pga. tekniske problemer. Læs mere her.

1952-Washington-D.C-UFO
Washington D.C., USA, 1952

Juli, 1952 – Washington D.C., USA.
Hundreder af ufo observationer rapporteres. Mange spottes ind over Washington D.C.-området og forårsager kommunikationsbrist hos Pentagon. De blev fanget på radaroptagelser, mens de fløj over Capitol-bygningen og Det Hvide Hus. Da Blue Book ville undersøge sagen, fik de besked på at stoppe med det samme. Ruppelt følte, at han muligvis var frontmanden i en regerings-sammensværgelse.

12-29. juli, 1952Washington D.C., USA.
UFOer over Washington DC, medførte dannelsen af Robertson Panelet af CIA. De havde deres første møde i januar, 1953. Læs mere her.

24. juli, 1952Californien, USA.
To luftværnsofficerer spottede over Sierra Nevada, USA., hvad de først troede var militærfly (F-86 jets, deltawing) i “V”-formation og rapporterede det da de landede. Hændelsen blev analyseret af Ruppelt (Project Blue Book), der udtalte at det var en god uforapport med en ukendt konklusion.

16. September, 1952 – Kaptajn Edward J. Ruppelt overtager Project Grudge, og kort efter ændres navnet til Blue Book. Han henter Dr. J. Allen Hynek ind som videnskabs-konsulent.

19. September, 1952 – Nordsøen og Nordatlanten.
NATO-øvelserne med navnet “Exercise Mainbrace” blev invaderet flere gange undervejs af kegleformede objekter, der forsvandt da jetflyene kom for tæt på. Både britisk og amerikanske undersøgelser gav ingen svar. Læs mere her og her.

robertsonpanel02_01
Robertson Panelet med Albert Einstein,1953

14. Januar, 1953 – USA.
CIA opretter Robertson Panelet baseret på præsident Truman’s ordrer, om hvordan luftværnet skal tage sig af “ufo problemet”. Panelet samarbejdede med de amerikanske intelligenser og militæret, og derfor var rapporten hemmeligstemplet. Panelet konkluderede, at ufoer ikke var nogen trussel mod nationens sikkerhed, men var dog en indirekte trussel mod militær kommunikation i forbindelse med den overvældende offentlige interesse i emnet. Panelet blev dog først “afsløret” i Edward Ruppelt’s bog fra 1956, men uden at nævne navne på medlemmerne. I 1958, ansøgte den civile ufo forskningsgruppe NICAP, om at få frigivet Panelet’s rapport. Det skete dog først i 1966, at en næsten komplet rapport blev frigivet. Hynek havde også ændret mening så meget, at han blev opfattet som den videnskabelige stemme for ufologi. Han mente at Panelet havde fjernet alt respekt fra emnet, og det derfor i de følgende 20 år ikke fik den opmærksomhed den fortjente, for at opnå bedre viden om fænomenet. Panelet havde dog hovedansvaret for, at der ikke længere herskede bekymring over om ufoerne var en trussel. Læs mere her.

Januar, 1953 – England.
Briterne udstedte også ordrer om, at al militær personale skulle holde sig tavse med ufo-observationer. Men gennem året, stod en række mennesker frem, der påstod de havde været taget med ombord i et rumskib, kommunikerede med dem telepatisk og endda kom med i en galaktisk føderation. Bedre kendt under det amerikanske udtryk “contactees“, lykkedes det at overbevise nogle seriøse videnskabsmænd at ufoer ikke var noget man skulle ignorere.

22. marts, 1953Californien, USA.
Sara Shaw og Jane Whitley kidnappes af “grå rumvæsener” og tages med op i UFO’en i Tujunga. Sagen forbliver ukendt i tyve år.

5-6. august, 1953 – North Dakota, USA.
En rød, glødende ufo blev spottet af 45 vidner i Bismarck, . Sagen er bedst kendt under navnet “Ellsworth Case“.

23. november, 1953Lake Superior, USA.
Den amerikanske luftværnspilot Felix Moncla forsvinder under mystiske omstændigheder i jagten på en UFO over Lake Superior. Luftforsvaret rapporterede at han var nedstyrtet, og objektet han prøvede at fange, var et Royal Canadian Air Force fly. Den canadiske pilot blev senere kontaktet, og vidste intet om, at han var et mål. Flere gange benægtede det canadiske luftforsvar, at de medvirkede i øvelsen.

hopkinsville_Goblins5-1
Kentucky, USA, 1955

21. august, 1955Kentucky, USA.
Mellem byerne Kelly og Hopkinsville udspillede der sig et drama hos Suttonfamilien, der rapporterede at de blev terroriseret af uidentificerbare væsener. Begivenhederne på gården, hører til en af de mest veldokumenterede sager, og er en af favoritterne for ufo-studerende. Ufologer påstår sagen har været undersøgt af US Airforce, men ingen dokumenter angående en undersøgelse er blevet fundet. Læs mere her.

 

 

10. September, 1954 – Frankrig.
En observations-bølge begyndte i Frankrig med en ufo styret af børne-lignende rumvæsener, der landede på togspor og lammede folk med en lysstråle. Efterfølgende undersøgelser viste spor efter hændelsen. Bølgen fortsatte i adskillige måneder frem, og blev den første til at have en troværdig nærkontaktoplevelse.

17. juli, 1956Sydafrika, Afrika.
Elizabeth Klarer og andre vidner, kørte gennem Zulu-land for foden af Drakensberg i Sydafrika. De så ved 16-tiden et lysglimt mellem de store tordenskyer. Hun stoppede blien og løb ud, så hun kunne tage et billede med sit Brownie Box Camera, som hun havde med sig. Et øjeblik efter genkendte hun den metalliske disk på himlen, der nærmede sig dem.Hun skyndte sig straks at skyde 7 fotos før disken pludselig forsvandt. I samme øjeblik, buldrede stormvejret, og det regnede med hagl over det hele. Elizabeth Klarer garanterede ægtheden af hendes fotografier, og holdt fast på den indtil hendes død i februar 1994, 83 år gammel. Hun var en af de første til at påstå hun havde seksuelt forhold til et rumvæsen (17. april, 1956).

caso-villas-boas
Antônio Vilas-Boas, 1957

16. Oktober, 1957 – Minas Gerais, Brasilien.
Den brasilianske landmand Antonio Vills Boas arbejdede på sin gård i São Francisco de Sales, da to små væsener nærmede sig ham, og tvang ham til at følge med til et rumskib i nærheden. Under hans kidnapning, blev han tvunget til at have sex med et af de kvindelige væsener, der bagefter pegede på hendes mave og derefter op i himlen. Villas Boas led af symptomer på radioaktiv forgiftning et stykke tid efter. Selvom der allerede eksisterede flere af lignende historier, var hans oplevelse en af dem, der blev berømt verden rundt.

Lubbock-Avalanche-11-4-57-Levelland-Article
Texas, USA, 1957

2. november, 1957Texas, USA.
Mange bilister omkring byen Levelland, rapporterede et sært æggeformet objekt, der fik deres motorer til at sætte ud. Da objektet fløj bort, startede deres motorer igen og virkede normalt. Flere af denne slags hændelser, skete over de næste par dage. Læs mere her.

17. december, 1957Danmark.
Skandiavisk UFO Information (SUFOI) i Danmark blev oprettet under navnet Sydjysk UFO-Investigation, med senere ændring til det nuværende navn.  Kaptajnløjtnant Hans Christian Petersen var den primære drivkraft bag stiftelsen i Skrydstrup, hvor han blev valgt som foreningens første formand, og han sloges resten af sit liv for at få verden til at tage de utallige beretninger om uidentificerede flyvende objekter alvorligt. H.C. Petersen døde den 9. juli, 2013, og en lille artikel i SUFOI’s seneste ufo mail skriver om ham her. Læs mere detaljeret her om SUFOI’s begyndelse.

Marts, 1958Algeriet, Afrika.
Under Algierkrigen i marts 1958, blev legionæren N.G. sent til tjeneste ved en anden legionærlejr i Bouamama, da han så et enormt rundt objekt på vej ned mod jorden om aftenen. Det stoppede ca. 30-40 meter over jorden, og svævede bevægelsesløst og uden lyd. Objektet var omgivet af lysegrønt lyst, og en intens konisk stråle af smaragd-grønne lys fra midten af undersiden mod jorden. Han vuderede objektets størrelse til 350 meter bredt. Vidnet følte, at der skete noget med ham psykologisk set. NK1.

15. Juli, 1960 – USA.
Den amerikanske Kongres afholdt møder med Projekt Blue Books folk om deres efterforskningsmæssige politikker. Det var tilsyneladende CIA-agenter, der blev sendt til disse møder. Det blev foreslået, at NASA skulle overtage ufo-efterforskningerne, men de ville ikke have noget med det at gøre. Luftværnet fortsatte derefter med at køre Blue Book.

13. August, 1960 – Californien, USA.
Et linseformet objekt omgivet af et glødende skær blev jagtet af politibetjente ved byen Red Bluff. En gang imellem skød objektet en rød stråle ned på Jorden, og fangerne i fængslet, blev endda taget med op på taget for at se dramaet udspille sig. Læs mere her.

19-20. September, 1961 – New Hampshire, USA.
Betty og Barney Hill oplevede at miste tid ved en aftenkørsel hjem fra Canada. De så en ufo syd for Twin Mountain, og vågnede op adskillige timer og kilometer senere, med hul i hukommelsen. Efter måneders besværlige nætter med mareridt og glimt af episoden, besluttede de sig for at besøge en psykiater, der brugte hypnose for at hjælpe deres situation. Under disse seancer, fortalte de om hvordan de var taget ombord en ufo og underlagt medicinske eksperimenter. Barney fik noget fjernet fra sin krop, og Betty fik en graviditets-test. Fra da af, gik det stærkt med beretninger om nærkontakt med rumvæsener. En vigtig ting at notere, er at tolv dage før deres hypnosesessioner, kan Barney have set et afsnit af tv serien “The Outer Limit“, der blev vist d. 22. februar, 1964, og som mindede meget om Barney’s fortælling d. 22. februar, 1964.

24. April, 1964 – New Mexico, USA.
Politibetjent Lonnie Zamora spotter en æggeformet ufo, mens han jagter en der har overtrådt hastigheds-grænsen. Zamora så en ildkugle falde ned bag en bakke. Da han kom til stedet, så han en flok små væsener, der rendte rundt og indsamlede jordprøver. Da de fik øje på ham, skyndte de sig tilbage til “ægget” og fløj bort med stor hastighed, og antændte buskene nedenunder sig. Vidnets troværdighed og mængden af fysiske beviser har overbevist mange om ægtheden af ufo-mysteriet. Blue Book meddelte, at oplevelsen var ægte. Det var denne sag, der var med til at overbevise den skeptiske J. Allen Hynek, en af luftforsvarets primære efterforskere, at nogle uforapporter repræsenterede et spændende mysterium. I 2012 dukkede en internet-artikel op der påstod at hændelsen var en narrestreg udført af studenter fra New Mexico Tech, der brugte et ris-lampe-lignende apparat og “pyrotekniske fløjter.”

SouthAfrica1963
Northcliff, South Africa, 1963

1963Johannesburg, Sydafrika.
Billedet blev taget i Nothcliff-området, også kendt som “Eagles Nest” nær El Corro JHB, ikke langt fra Cresta Shopping Center, Blackheath/Randburg, Sydafrika. Fotografen, der var ejendomsmægler i 1963, tog fotos af de huse hun havde til salg, til udgivelse i avisen. Det var et sort/hvidt foto, og hun opdagede et mystisk “mærke” på det, men hun beholdt billedet alligevel. Det var først da hun viste det frem på plejehjemmet mange år senere, at en ven mente det kunne være et uidentificeret flyvende objekt. Hun lånte billedet og fik lavet en kopi af det.

24. Maj, 1964 – England.
En engelsk brandmand tog billeder af sin datter. Efter filmen blev fremkaldt, fik de øje på noget der lignede et spøgelse. Dette foto diskuteres ivrigt, om det skal anses for at være et spøgelse eller en eller anden form for rumvæsen. Kort efter billedet blev taget, blev brandmanden en af de første til at blive opsøgt af mændene i sort (MIB). År senere, blev det afsløret, at militærforsvaret var interesseret i billedet pga. en hændelse ved en base i nærheden dagen efter fotoet blev taget. En testaffyring blev foretaget, og kameraer optog et flyvende objekt forfølge raketten.

04. Juni, 1965 – USA.
NASA astronauten James McDivitt så et dåse-lignende objekt med metalliske arme komme ud af sig. Selvom det siges at han tog billeder og filmede objektet, har NASA endnu ikke frigivet dem, andet end 2 stillbilleder, og spørgsmålet er, om originalen overhovedet eksisterer længere. McDivitt blev den første astronaut til at se ufoer i rummet. Men han mente selv, at han var vidne til en spionsatellit (minder om en russisk satellit). En filmoptagelse kom dog frem i 1985, hvor man kan se objektet. Se her på youtube. Læs mere om missionen på Gemini 4.

01. Juli, 1965 – Frankrig.
Lige som Zamora-sagen, så en fransk landmand et æggeformet objekt lande, og små mænd der arbejdede rundt omkring det. Det lettede og efterlod spor som Zamora-sagen. Gennem 60’erne blev dette en “skabelon” for ufoer der landede.

20. august, 1965Cuzco, Peru.
Omkring kl. 11:50 lokal tid observerede flere vidner, inklusivt Alberto Ugarte og Edwin Voter, et sært fartøj lande nær inkaruinerne de besøgte. Objektet var en lille sølvfarvet disk, kun ca. 1,5 meter i diameter, og landede direkte på en terasse ved Saksaywaman-ruinerne. To “lysende dværglignende væsener”, kom ud af fartøjet kort efter. De lod til at have “lodrette munde”. De skyndte sig hurtigt ind i fartøjet igen, og fløj afsted. Læs mere om det sagnomspundne sted her. Se video med billeder fra stedet her.

pretoria1965
Pretoria UFO, 1965

17. september, 1965Pretoria, Sydafrika.
Natten til den 17. september var de to betjente John Lockem og Koos de Klerk, vidner til et diskformet objekt, der stod midt på vejen foran dem. Forlygtene på deres politibil oplyste det kobberfarvede objekt, der lod til at være ti meter i diameter. På toppen af disken var der en lille kuppel. Sekunder efter lettede ufoen, og udspyede lange flammer. Unersøgelserne viste senere, at vejen var blevet bulet af det tunge objekt, og der havde været så varmt at asfalten adskilte grus fra tjæren i et forbrændt område på omkring 3,6 meter i diameter.


9. november, 1965
USA.
Det nordøstlige blackout i USA den 9. november,der påvirkede dele af Ontario i Canada, Connecticut i Massachussetts, New Hampshire, New Jersey, New York, Rhode Island og Vermont, efterlod mere end 30 mio. mennesker og 207.000 km2 uden elektricitet i op til 13 timer. UFOer blev spottet i dette tidsrum, og blev beskyldt for at være årsagen til strømafbrydelsen.

9. december, 1965USA/Canada.
En ildkugle blev set af mindst 6 stater og i Ontario, Canada. Den styrtede ned ved en skov i Kecksburg, Pennsylvania, USA. Det blev set af tusindvis af vidner, og området blev isoleret af det amerikanske militær. Medierne fortalte at det var en meteorit der var faldet ned. Den officielle forklaring fra NASA, sagde at det var den sovjetiske satellit Kosmos 96. Eneste problem er, at satelitten styrtede ned 13 timer tidligere end objektet i skoven.

18-22. marts, 1966Michigan, USA.
Mere end 100 personer observerer UFO’er i Hillsdale og Dexter.

6. april, 1966The Grange Reserve, Australien.
Mere end 200 studenter og ansatte fra to skoler så et objekt lande. Det lettede efter 20 minutter og forsvandt i nordvestlig retning mod Clayton South. Læs mere her.

17. april, 1966Ohio, USA.
Politiet i Portage County, jagtede en UFO tværs gennem Ohio og Pennsylvanien i en halv time.

Sommer, 1966 – USA.
US Air Force opretter Condonkomitteen, der skal foretage en officiel UFO undersøgelse; undersøgelsen lukkes ned efter to år.

Oktober, 1966 – Michigan, USA.
UFO observation i Dexter, forklares af Project Blue Book (tidl. Project Sign) som “Sumpgas”, hvilket i dag anses for at være en latterlig forklaring.

25. januar, 1967Massachussetts, USA.
Husmor Betty Andreasson kidnappes fra hendes hjem af “de Grå” i Ashburnham.

20. maj, 1967Manitoba, Canada.
Stephen Michalak ledte efter mineraler langs Falcon Road, 80 km øst fra Winniepeg, da han spottede to rødglødende oval-formede objekter på vej ned fra himlen. Den ene stoppede i sit fald, mens den anden fortsatte, og landede knapt 50 meter fra ham på en flad klippetop. Da han nærmede sig objektet, og rørte det, smeltede hans handske. Derefter åbnede der sig en åbning, der var en slags udstødning foran ham. Et stød af varm gas skød fra disse huller på has bryst, og satte ild til hans skjorte og undertrøje. Han fik brændemærker i gitter-form.

9. september, 1967Colorado, USA.
Første dyremishandlinger bliver rapporteret i San Luis Valley; sagen involverer en hest, der er død under mystiske omstændigheder.

4. oktober, 1967Nova Scotia, Canada.
Lokale vidner så usædvanlige orange lys på himlen over Shag Habour. De fleste vidner var enige om, at der var i alt fire lys. Et af vidnerne ud af fem teenagere, beskrev at lysene blinkede i sekvenser kort før den fløj ned mod vandoverfladen. Objektet, der beskrives som værende ca. 18 meter langt, landede på vandet ca 805 meter fra kysten. Begge objekter forsvandt pludseligt sporløst. Myndighederne blev sat ind, men ingen forklaring på hvad objektet var, kunne gives. Læs mere her.

3. december, 1967Nebraska, USA.
Politibetjent Herbert Schirmer kidnappes af en UFO med menneskelignende rumvæsener i Ashland.

1968 – MYTEBahamas, USA.
Dr. Ray Brown fra Mesa, AZ, scubadykkede med sin ven ved Bimini nær Bahamas ca. 10 km fra området der hedder “Tongue of the Ocean“. Under dykningen kom de væk fra hinanden, og mens han prøvede at finde sin ven, opdagede Brown pludselig en sær krystalagtig pyramide i lyset fra vandoverfladen. Da han svømmede over pramidens top, så han , at toppen mindede ham om lasurit – derefter fandt han en slags indgang, som han besluttede sig til at undersøge nærmere. Han svømmede ind i en lang hal, og kom til et rum med en statue og et pyramideformet loft. Rummet var helt pletfrit og viste ingen tegn på eksponering af havvand. Han fandt en krystalkugle i hænderne på statuen der var placeret i midten af rummet. Kuglen var på størrelse med en tenninsbold. Efter han have fået den fri, svømmede han ud af pyramiden igen, og en stemme lyd i hans hoved, og fortalte at han ikke skulle komme tilbage igen. Af frygt for at få konfiskeret sit fund, fortalte han ikke om det før 1975, da han udstillede den for første gang. Kuglen siges at være midtpunkt for en række paranormale begivenheder, såsom folk oplever visioner, eller sære følelser når de er i nærheden. Og det siges også at metaller bliver midlertidig magnetiske når de berører kuglen. én person skulle endda være helbredt ved at røre ved kuglen, og det siges at den næste der rørte den, fik overført sygdommen. Ingen har efterfølgende kunne finde stedet, hvor Brown fortalte pyramiden lå. Brown forsvandt efter et stykke tid fra rampelyset, og døde tidligt i 1990’erne, og hans opdagelse gik i glemmebogen indtil Arthur Fanning meldte sig og fortalte han var i besiddelse af “The Eye of God“, som han selv kalder krystalkuglen. Se ham i videoen her. Det kom senere frem at en tidligere barndomsven af Brown, havde afsløret det var et hoax, fordi Brown gerne ville drage fordel af mediekontroverset efter “Bimini-væggen” var blevet fundet i september, 1968. Læs mere her. Se video her.

28. juli, 1968USA (?)
Officielle kongreshøringer afholdes om ufo-emnet.

24. Oktober, 1968 – North Dakota, USA.
Mindst 16 vidner og mandskabet på en B-52 ser et glødende objekt svæve i nærheden af Minot AFB.

1969 – USA
Luftværnet lukker officielt Project Blue Book efter en uafhængig kommission konkluderer af ufoer ikke har videnskabelig interesse eller er en trussel for den nationale sikkerhed.

1969Norfolk, England.
El-ingeniøren Robin Peck havde en noget usædvanlig oplevelse, mens han kørte gennem den lille by Docking. Pludselig slukkede strømmen i hans bil, og han mærkede statisk elektricitet i luften, da han så en lys blå omvendt champignon-formet objekt på himlen, der var omkring 400 meter væk og omkring 40 meter over træerne. Objektet forsvandt pludseligt i retning mod Norwich, og hans bil begyndte at virke igen.

31. maj, 1969 – USA.
En stor del af medlemmerne hos APRO løsriver sig, og former en ny gruppe der hedder “Midwest UFO Network“, der senere udvides og bliver til Mutual UFO Network (MUFON), der stadig er aktiv i dag.

Oktober, 1969Georgia.
Georgia’s Guvernør, Jimmi Carter, ser sammen med andre vidner en UFO over staten under sin præsidentkampagne i USA.

Januar, 1970Algeriet, Afrika.
Om aftenen kl. 21. i Algier, spottode 15-20 vidner en organiseret gruppe orange firkantede objekter med afrundede hjørner. Hvert objekt havde en blålig flamme (propan-lignende) bagi, som var betydeligt mindre end objektet. Observationen varer 2-3 minutter. Objekterne bevægede/manøvrerede sig med meget høj hastighed fra vest mod øst. Observatoriet i Algier rapporterede også observationen, der kom i den lokale avis dagen efter.

2. november, 1971Kanas, USA.
En dreng i Delphos, rapporterede, at en UFO landede og efterlod en glødende ring på jorden. Han og familien tog billeder af ringen. Da myndigheden ankom til stedet, glødede ringen ikke længere. Ringen var der stadig mange år efter. Prøver viste at ringen er stærkt hydrofobt (vandafvisende) og af organisk karakter, med et højt niveau af zinkforbindelser. UFOen opførte sig præcis som en varmluftballon. En nabo fortalte at der plejede at stå en galvaniseret jern hønsefoder-container på stedet, og at ringen er lavet af kyllingernes ekskrementer over flere år. Zinket kommer fra den galvaniserede belægning. Billedet blev analyseret, og viser at lyset stammer fra flash’en, og ikke fra en glødende ring. Familien deltog i en konkurrence med deres sag hos National Enquirer, og vandt. Det var muligvis et motiv for påfundet af sagen?

1972Utah, USA.
En lysende rund UFO dukkede op i dagstimerne i Salt Lake City, da en turist tog et billede af skylinien af byen.

1973 USA.
The Center for UFO Studies etableres af den tidligere amerikanske luftværnsforsker J. Allen Hynek.

11. oktober, 1973Mississippi, USA.
De to arbejdskollegar Charles Hickson og Calvin Parker påstod de blev kidnappet af sært udseende rumvæsener, da de var ude at fiske nær Pascagoula Hændelsen skabte en betydelig medieopmærksomhed. Hynek mente, at der var noget særligt troværdigt ved sagen. Begge vidner holdt stadig fast i deres historie over 30 år efter.

18. oktober, 1973Ohio, USA.
Kaptajn Coyne møder en UFO over Columbus.

TogoAfrica1974
Togo, Sydafrika 1974

29. marts, 1974Vestafrika.
Om natten kl. 01:45 ved strandområde i Togo, hører en fransk arbejdsmand der er på ferie, sammen med en kvinde, en skarp fløjten komme fra havet. De så en mørk masse der nærmede sig dem over vandet og stoppe 2-300 meter fra vidnerne. Pludselig skød tre klare lys ud fra objektet og lammede vidnerne. Adskillige psykologiske efter-effekter plagede manden, såsom hørehæmmelse, besvimelse og angstanfald. NK2.

25. oktober, 1974Wyoming, USA.
Jæger Carl Highdon kidnappes af en UFO med menneskelignende rumvæsener i Rawlins.

1975 USA.
Project Blue Books filer offentliggøres for første gang hos U.S. National Archives and Records Administration.

1975Algeriet, Afrika.
En fransk ufolog skrev i sit katalog, at sent om aftenen i Oran, Algeriet, sov den 11-årige dreng Djamed Nedjar, da han blev vækket af hans krop, som rystede. Han så over på det store vindue og så der var en skikkelse der stirrede ind på ham udefra. Skikkelsen beskrives som 1,70m høj, lignede en mand omkring 30 år gammel, men glødende hvid. Skikkelsen lod til at svæve en smule fra side til side. Drengen troede han så syner, og løb ud i gården for at se om han kunne finde den lysende skikkelse. Men den var forsvundet. Det er meget sandsynligt, at observationen skyldes hallucinationer, som følge af at lige være vågnet.

13. august, 1975 New Mexico, USA.
Sergeant Charles Moody kidnappes af en UFO med meget menneskelignende rumvæsener udenfor Alamogordo.

5. november, 1975Arizona, USA.
Skovhuggeren Travis Walton, 22, blev tilsyneladende kidnappet af en UFO, mens han arbejdede sammen med sit hold i Apache-Sitgreaves National Forest. Walton forsvandt sporløst, men dukkede op igen efter 5 dages forgæves eftersøgen. Sagen er en af de mest omtalte ufo-kidnapninger, med utallige avisomtaler, kontroverser og skepticisme. Der blev lavet en film over begivenhederne i 1993, dog dramatiseret efter Walton’s bog. Filmen “Fire in the Sky“, havde moderat succes.

20. januar, 1976Kentucky, USA.
Tre damer blev bortført af små humanoider i en UFO udenfor byen Liberty.

22. juni, 1976 – de Kanariske Øer.
En utrolig ufoobservation fandt sted her. Læs mere her.

17. august, 1976Namibia, Afrika.
Adskillige mennesker så et sært objekt i Walvis Bay. Det samme objekt blev også spottet måneden før. Det blev beskrevet som havende en top, med en rund bold der lyste nedenunder. Der var to andre lysende vedhæng på objektet, som affyrede noget, der minder om gnister. Objektet blev set en time før solopgang, hvor det forsvandt sporløst.

24. august, 1976Maine, USA.
Fire campister bliver bortført af en UFO mens de sejler i kano udenfor byen Allagash.

19. september, 1976Iran, Asien.
To F-4 interceptor og kontrolcentrets elektronik blev tilsyneladende afbrudt af en UFO da de fløj for tæt på den i Iran. Sagen er veldokumenteret. Iranske generaler der var involveret, offentliggjorde, at objektet var udenjordisk. Journalisten Phillip J. Klass, udtalte, at hovedvidnet sandsynligvis så Jupiter og tabet af strøm kun indikerede pilotens inkompetence.

1977Arizona, USA.
Citizens Against UFO Secrecy (CAUS) blev etableret i Scottsdale af W. Tod Zechel, Brad Sparks, og Peter Gerstein. Formålet med organisationen var at få frigivet hemmeligtstemplede ufo dokumenter via Freedom of Information Act . Siden 1998, har Gerstein været chef. Læs mere her.

21. oktober, 1978Victoria, Australien.
Pilot Frederick Valentich forsvinder efter nærkontakt med en UFO ud for kysten ved Melbourne.

10. maj, 1978Polen, Europa.
Jan Wolski fra Emilicin, påstod at være blevet kidnappet af rumvæsener (de onde grå). På stedet hvor det skete, blev der rejst et ufo-monument til hans minde i 2005, 15 år efter hans død. Læs mere her.

26-28. december, 1980England.
Bentwaters-Woodbridge basens sikkerhedsvagter så uidentificerede lys over Rendlesham-skoven tæt ved basen over to aftener. Den 26. december, så patruljen, at det ukendt objekt svævede lige over jorden i en lysning i skoven. Soldaterne blev paralyseret af det mystiske objekt, som forsvandt efter få minutter. Dagen efter vendte de tilbage og så at fartøjet havde efterladt triangulært aftryk med tre huller. Den 28. vendte de tilbage til stedet igen, og denne gang spottede de igen et blinkende lys, som vidnerne havde set den første aften. Tre stjernelignende lys blev spottet på himlen, to mod nord, og en mod syd, omkring 10 grader over horisonten. Halt. sagde, at de klareste af dem svævede i 2-3 timer, og lod til en gang imellem at tænde en lysstråle nedad. Astronomer har forklaret disse lys som klare stjerner. Sagen omtales som “Englands Roswell“.

29. december, 1980Texas, USA.
Den  blev en kæmpe diamantformet UFO set af tre vidner nær Dayton. De blev behandlet for strålingsskader/forgiftning og sagsøgte siden den amerikanske regering, da amerikanske militærhelikoptere blev set sammen med UFOen.

8. januar, 1981Frankrig, Europa.
En af de sjældne sager, hvor ufoer lander og efterlader spor i form af brændte rester fra en mark, fandt sted uden for byen Trans-en-Provence i den franske  département of Var. Sagen blev beskrevet af Popular Mechanics som “måske tidens mest komplette og omhyggeligt dokumenteret observation”. GEPAN’s analyser af jorden hvor UFO’en landede, viste et aftryk lavet af et 4-5 tons tungt objekt, og opvarmet mellem 300° and 600° C. Elementer af fosfat og zink blev fundet i prøverne, og analyse af hjemmehørende lucerne nær landingsstedet viste klorofylniveauet mellem 30 og 50 procent lavere end forventet. Ingen plausibel forklaring blev fundet. Læs mere her.

1982-84Upstate New York, USA.
Hudson Valley-området forstyrres af en bølge af triangulære UFO’er.

11. december, 1984USA.
MJ-12 dokumenter lækkes til forskere, og afslører den påståede eksistens af en hemmelig regeringsstyret UFO-gruppe.

1985Colorado/Utah/Nevada (?)
Bob White og en ven, Jane, der kørte bilen fra Denver til Las Vegas, USA på en stjerneklar nat, vækkede Bob, og spurgte ham hvad det sære lys på himlen hun så var for noget. Men han kunne ikke svare på det, så de så på det et stykke tid. Da de kom tættere på lyset, voksede lyset (de må have kommet tættere på objektet) til noget der svarede til en treetagers bygning. De standsede bilen og steg ud og kiggede på lyset, der var så stærkt at Bob måtte beskytte sine øjne med hånden. Jane tændte forlygterne, og da hun gjorde det, fløj lyset hurtigt op i luften imod sluttede sig til det andet objekt på himlen, som han kaldte “moderskibet”. “Moderskibet” fløj mod øst i retningen af Colorado. Pludselig blev der skudt et orangefarvet lysende objekt ud, som styrtede mod jorden med høj hastighed, som “moderskibet” forsvandt.Han fandt det glødende objekt, men samlede det først op da det havde kølet nok ned (da han måtte gå tilbage til bilen igen efter noget at samle fragmentet op med) efter 25 minutters gåtur frem og tilbage over bakken. Han gemte det i bagagerummet på bilen, og fortalte det ikke til nogen i første omgang, da det kunne skade hans karriere (komiker og sanger). Han åbnede først munden efter karrieren var afsluttet, og han brugte hvert et minut fra 1996 til hans død i 2009 til at promovere sandheden om fragmentet. Utilstrækkelig data, selvom det påstås at være videnskabelig bevist ukendt objekt. Læs mere her.

HOAX: 4. oktober/25. december, 1985 – USA.
Whitley Strieber skrev en bog om hans ufo-oplevelse og kidnapning, som blev en bestseller, Communion. I et 1996 interview med Larry King, fortalte Strieber at han benægtede begivenheden og at den ikke var sand.

17. november, 1986Alaska, USA.
Besætningen på et japansk kommercielt passagerfly møder flere UFO’er mens de flyver over Alaska; objekterne kan ses på radar.

1987 USA.
Udgivelsen af bestseller-bøgerne af Budd Hopkins (“Intruders”) og Whitney Streiber (“Communion“) starter en global interesse i rumvæsen-bortførsler.

1987-88Virginia, USA.
En UFO bølge fejer ind over den lille by Wytheville.

gulfbr1
Gulf Breeze “UFO”, 1987

HOAX: 1987-92Florida, USA.
Gulf Breeze oplever en fireårig UFO bølge; Ed Walters fotograferer UFO’erne. Læs mere her.

20. januar, 1988 – Australien.
Knowles-familiens fire medlemmer, løftes op i deres bil af en UFO, da de kører gennem Nullarbor.

17. juli, 1988Tunesien, Afrika.
Et vidne lå på sin terasse med sin bror og kusine og kiggede på stjerner og snakkede om aftenen i Tunis. Pludselig peger broderen på nogle flylys der nærmede sig på lang afstand. lysene så underlige ud, fordi de ikke lignede almindelige flylys. Da de var tæt nok på kunne de se, at det nu var tre orange diske, der dannede en trekant i formation. De rejste sig op og løb bort for at gemme sig. Lysene bevægede sig 30 km/t da de så dem, og pludseligt lynede de afsted og var væk. Den følgende dag på en italiensk tv kanal, fortalte nyhederne, at det belgiske militær havde spottet en UFO og 2 F-16 fly jagtede den. En videooptagelse blev vist.

1989Nevada, USA.
Fysiker Bob Lazar og andre afslører eksistensen af Area 51 i Nevadas ørken, det påståede sted, hvor nedstyrtede UFO’er befinder sig.

1989-92Belgien, Vesteuropa.
Belgien udsættes for en intens bølge af UFO’er, igen mystiske triangulære ufoer. Læs mere her.

1989Ontario, Canada.
I byen Carp, blev en video filmet af en UFO der landede på en kornmark, og efterfølgende sort/hvis fotos taget af rumvæsenerne fra UFOen. De officielle undersøgelser konkluderede at de var et fupnummer, men mange troende er ikke overbevist. I 1993 filmede det amerikanske show Unsolved Mysteries en episode om personen der lækkede historien under dæknavnet “Guardian“.

27. september, 1989Rusland.
Dusinvis af børn spottede besætningen fra en UFO der var landet på en mark i Voronezh.

HOAX: 30. november, 1989 – New York, USA.
Linda Napolitano kidnappes af en UFO i fra hendes hjem på Cherry Street ved South Street Seaport District, Manhattan. Vidnerne inkluderede en delegeret fra UN, og CIA agenter. Budd Hopkins undersøgte sagen. Men den blev senere debunket i en artikel skrevet af Joseph J. Stefula, Richard D. Butler, og George P. Hansen. Deres omhyggelige undersøgelse af sagen medførte, at man fandt ud af, at der var store ligheder mellem Linda’s historie og sci-fi novellen Nighteyes. Hopkins døde i 2011. Han fik aldrig færdiggjort sin fulde analyse af sagen, men udgav et par 5-siders artikler i september og december 1992 i MUFON UFO Jounal. I 1996 udgav han en bog med titlen Witnessed, der giver et portræt af Linda’s kidnapning.

11. juli, 1991Mexico.
En UFO ses af tusinder af beboere over Mexico City; dusiner optager objektet på video. Læs mere her.

13-17. juni, 1992Massachussetts, USA.
The Massachussetts Institute of Technology (MIT) i USA afholder en videnskabelig konference for at kunne studere ufo-bortførelser.

1992-94Californien, USA.
Byen Topanga Canyon, udsættes for en bølge af UFO’er over to år, der omfatter hele spektret af nærkontakter til bortførelser.

8. august, 1993Victoria, Australien.
Kelly Cahill og flere andre kidnappes af en UFO med menneskelignende rumvæsener.

1994USA.
Den Pulitzer-prisvindende forfatter og Harvardprofessor John Mack, MD, udgiver sin banebrydende bog, Abduction.

ArielSchool
Ruwa, Zimbabwe 1994

MYTE: 14. september, 1994 – Zimbabwe, Afrika.
En ufo ind over himlen i det sydlige Afrika. To dage senere, var der noget der landede i Ariel skolegården i Ruwa, hvor omkring 62 børn er vidne til det sære fartøj og et rumvæsen, der havde telepatisk samtale med dem. Cynthia Hind interviewede dem og bad dem tegne hvad de havde set. Læs mere her.

1995 – Det amerikanske luftværn meddeler at vraget der blev fundet nær Roswell, NM, USA. i 1947, var en vejrballon fra det tophemmelige “Project Mogul.”

Transvaal1995
Transvaal, Sydafrika, 1995


30. marts, 1995
Sydafrika.
En lokal bonde fra Groot Marico i det vestlige Transvaal-område i Sydafrika, spottede ved 8:30 tiden om morgenen et tallerkenformet objekt med et synligt hul i skroget. Bonden, Mr. Jan Pienaar (45), mente at objektet landede på vejen mellem Coligny og Brakspruit for at få repareret skaden. Men hans ankomst forskrækkede tilsyneladende “piloten” på “fartøjet”, som hastigt steg til vejrs og forsvandt. Størrelsen på disken var omkring 8-9 meter højt. Varigheden var ca. 3-4 minutter.


8. august, 1995USA.
Roswell “Alien obduktion”-optagelser “lækkes” til offentligheden; de fleste der undersøgte sagen, er overbevist om, at det var et fupnummer. Læs mere her.

19. august, 1995Californien, USA.
Dr. Roger Leir foretager første af flere “fremmed implantat”-operationer i Ventura.

20. januar, 1996Brasillien.
En UFO med sære besætningsmedlemmer, ses udenfor Varginha; det brasillianske militær fanger tilsyneladende to af disse væsener. Læs mere her.

13. Marts, 1997 – Arizona, USA.
Tusinder af folk var vidner til uidentificerbare lys, der fløj ind over Arizona. Helt præcist var det omkring 100 personer der så et stort triangulært objekt over Phoenix-området omkring 20:30 om aftenen. Flere lys dukkede op senere omkring kl 22. Læs mere her og her.

28. juli, 1998Algeriet, Afrika.
To militærvidner i Tindouf, så et lys komme lige imod dem kl. 01. om morgenen. De blev først bange pga. de havde forladt lejren uden tilladelse, så de gemte sig bag en sandbakke i ørkenen. Da lyset nærmede sig dem indenfor 4,5 meter, mindede det om en scene fra en sci-fi film, imponerende og smuk. Objektet var omkring 9 meter, og svævede 1,5 meter over jorden. Et magert væsen kom ud af objektet, som de ikke kunne se tydeligt, andet end at den havde en lille bule på hovedet. NK3.

21. århundrede

5. januar, 2000Illinois, USA.
En stor kasse-lignende UFO ses af flere politifolk.

5. Januar, 2000 – Arizona, USA.
Mindst 6 mennesker, hvor 5 af dem var politifolk, ser et stort triangulært objekt.

07. maj, 2000 – Oran, Algeriet, Afrika.
Et vidne så et mere eller mindre gennemsigtigt objekt (kamuflage)  flyve meget lavt, og over en militærbase, hvor den synes at “lede efter noget”.

2001Liverpool, England.
Adskillige vidner i Kirkby, ser en lysende gul ring svæve hurtigt hen over himlen.

10. december, 2002 – Guerrara, Algeriet, Afrika.
Det blev rapporteret den 13. november, 2003, at en trekantet ufo (uden lys) så hurtig som et jetfly forsvandt på himlen på omkring 1 minut den 10. december, 2002.

04. januar, 2003 – Oued Bakrat, Algeriet, Afrika.
Et æggeformet objekt blev spottet af to studenter fra Annaba universitetet, da de sad nær stranden. De fik øje på et skarpt lys, som de troede var en flyvemaskine der krydsede himlen over området. Pludselig befandt de sig foran det æggeformede objekt, der svævede over stranden, og landede og tre væsener kom ud. Den første havde noget der lignede et “Y” i hænderne, den anden et “O” og den sidste begyndte at danse da den fik øje på de to vidner. De gav “fredstegnet” og forsvandt hurtigt efter 5 minutters observation. NK3

14. august, 2003USA.
Endnu engang forårsager en kæmpe strømafbrydelse i USA i de nordøstlige og midtvestlige stater, samt Ontario, UFO observationer, der beskyldes for at være årsagen.

5. marts, 2004Mexico.
En mexikansk luftpatrulje filmer med infrarød linse 11 varme “sfærer” der bevæger sig med utrolig hastighed. Objekterne kunne ikke ses med det blotte øje, og ingen kunne bekræfte dem på radar eller på anden måde. Den 13. maj udgiver Jaime Maussan hans interview med de mexikanske piloter. Skeptikere har foreslået at UFO’erne faktisk var nødblus fra olieplatformen Cantarell oil field, der befandt sig ca. 290 km i nordvestlig retning fra luftfartøjet. Det passer med objekterne var nær horisonten og på lige linje med luftfartøjet.

08. september, 2004 – Egypten, Afrika.
Mr. L var på ferie i LuxorHan tog adskillige fotos af templerne og statuerne med sit kamera ved 18-tiden om aftenen. Da han var hjemme i Tyskland og fik sine fremkaldte fotos tilbage, opdagede han på nogle fotos af templet i Karnak, at der fløj tre ukendte objekter hen over det.

2005New York, USA.
En ufo blev spottet over Rockaway Beach, nær noget der lignede hangarskibe. Det forsvandt lige så hurtigt som det blev set.

27. april, 2005Washington D.C., USA.
Det Hvide Hus blev evakueret da “en UFO” kom ind over den forbudte flyvezone. Den forsvandt lynhurtigt. Episoden blev forklaret som værende “en sky eller adskillige fugle”. Læs mere her og her.

November, 2005New York, USA.
Fem flyvende tallerkener blev set over Woodside. De blev set over hele Queens og Manhattan området, og forsvandt derefter.

25. maj, 2006Kent, England
Et ovalt objekt blev set over byen på lang afstand. Objektet bevægede sig i vestlig retning.

10. juli, 2006 – Bir El Djir, Wilaya d’Oran, Algeriet, Afrika.
Et vidne beretter om en observation af en “sky af myg” der føj under en kuppel af lys. Lysene på gaden begyndte at blinke, og derefter så vidnet at det var et flyvende objekt med dæmpet blåligt lys, der svævede lydløst inde i tågen. Utilstrækkelig data.

07. August 2010 – Zitouna, Skikda, Algeriet, Afrika.
En canadisk kvinde, der for nylig blev gift med en mand fra Algeriet, boede ved et hus i bjergene med udsigt til Middelhavet. De var sammen med mandens søster, da de så noget uforklarligt der pludseligt dukkede op den første gang på himlen kl. 15:21 lokal tid. De kiggede mod vest og så et stort hvidt pulserende lys der svævede, men lyset holdt op med at pulsere og var tændt hele tiden. Da objektet bevægede sig, slukkede den lyset og forsvandt. Den dukkede op igen et helt andet sted kort tid efter, og gentog dette omkring 10 gange i det samme område. Vidnet beskriver objektet som “større end en stjerne”, som derefter stoppede og forsvandt. Den følgende aften så de objektet igen kl. 14 (sydvest for stjernebilledet “Lille Bjørn”, gjorde det samme som dagen før og fem minutter efter var den tilbage på et andet sted, stadig samme lysstyrke og størrelse. Den fortsatte med at pulsere indtil 16:00, og hun kaldte på sin mand, men den stoppede med at blinke da han så på den. Sådan blev det ved over mange dage. Muligvis en stjerne, men ellers utilstrækkelig data.

fortsættes…

 

Læs om ufoer i fortiden her.

2 replies on “Nutidens ufo beretninger 1900-2015”

Havde en meget speciel oplevelse i efterår el. Vinteren 86 el.87.Jeg boede i nærheden af Nees på Ulfsundvej.Vi havde udsigt ud over fjorden,idyllisk sted især om sommeren.En sen aften tæt på midnat-da kiggede jeg ud af vinduet på 1 sal-der så jeg et lille rundt lys bevæge sig henover vandet, derefter fløj det op over Ulfsundgården,og blev ligesom opfanget af et kæmpestort kraftigt lys -og et et splitsekund efter var det væk.Fantastisk oplevelse/syn-jeg har aldrig før set noget lign.Så det glemmer jeg aldrig nogensinde.
M.V.H.Ester Lykke Jensen.

Like

Skriv en kommentar